Rejsebetingelser

Du kan se de forskellige tyske rejsearrangørers rejsebetingelser i det punkt der hedder AGB, forkortelse for Allgemeine Geschäftsbedingungen.

THK er et website og en platform hvor du kan bestille rejser via en tysk formidler som er

Travianet GmbH
Stadtfeldstraße 16
D-94469 Deggendorf.

Den juridiske aftale bliver indgået mellem dig og den tyske rejsearrangør – og derfor er det også deres forretningsbetingelser der er gældende for aftalen. Travianet har lavet en samlet oversigt over de tyske rejsearrangørers forretningsbetingelser, denne oversigt ligger på website som du kan se her. Det er her du kan læse mere omkring gældende regler for afbestilling, sygdom, generelle rejsebetingelser m.m.

Når du har booket rejsen kan denne normalt ikke afbestilles eller annulleres igen uden du risikerer at skulle betale gebyrer. Det er derfor meget vigtigt at du kontrollerer alle oplysninger du har opgivet inden du accepterer bestilling af rejsen.

Vi anbefaler at du tegner en afbestillingsforsikring, såfremt du ikke har en sådan indarbejdet i dine forsikringer eller på anden måde inkluderet.

Ved bestilling af rejsen skal der normalt betales et beløb på 25-30% og resten cirka 30 dage før afrejse. Hvis du betaler med VISA-kort, bliver depositum trukket automatisk og arrangøren trækker ligeledes restbeløbet cirka 30 dage før afrejse.

Hvis du selv betaler via bankoverførsel modtager du efter at have booket rejsen en billet hvor IBAN og SWIFT koder er angivet. Disse koder skal du bruge når du laver en overførsel til udlandet.

Billetterne modtager du normalt cirka en uge før afrejsen. Hvis du ikke har modtaget dem senest 5 dage før afrejse skal du kontakte rejsearrangøren.