Søgning - indtast sætning eller del af ord

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content

#Touristboard

Info

Tjekkiet fra 223 Euro

#CzechRepublic Rejser til Tjekkiet Tjekkiet er et land fyldt med en rig historie, man kan opdage. Denne indlandsstat byder måske ikke på de samme resortmuligheder som...

Nationalt turistkontor

Når du har udvalgt at besøge et land er den bedste måde at sikre din ferie bliver fyldt med gode oplevelser at spørge de lokale hvad du skal se, gøre og opleve. Hos turistkontoret kan du få lokal, professionel og gratis rådgivning.

Anbefalinger af turistkontoret

Her kan du se og læse anbefalinger af det nationale turistkontor

Czech Republic Tourism Authority

Social media

WEBSITE

FACEBOOK

TWITTER

YOUTUBE

FLICKR

INSTAGRAM

Oplev Tjekkiet

Tjekkiet har en utrolig smuk natur at byde på og naturligvis de mange smukke byer, hvor Prag og Brno nok er de bedst kendte.

Tjekkiet er beliggende i Centraleuropa og landet er en indlandsstat der grænser op til Polen og Tyskland i nord (delstaten Sachsen), mod vest og syd til Tyskland (delstaten Bayern). I syd grænser landet op til Østrig og mod øst til Slovakiet.

Historisk var Tjekkiet den mest industrielt udviklede del af Habsburger riget og var et af Europas mest udviklede lande op til verdenskrigen. Tjekkiet i sin nuværende form opstod ved opløsningen af ​​Tjekkoslovakiet den 1 januar 1993.

Tjekkiet har en lang historie og har delt denne historie med tysk påvirkning siden hertugdømmet Bohemia i 1002 blev en del af det tysk-romerske rige, fra 1212 som et rige.

Geografisk og historisk består Tjekkiet af tre områder Čechy (tysk bøhmen) i vest, Morava (tysk Moravia) i øst og sydøst og dele af Slezsko (tysk Schlesien, polsk Sląsk) i det nordøstlige hjørne.

Kendte Tjekker

Nogle af de navne du sikkert vil støde på under en ferie i Tjekkiet er

Alexander Dubcek (1921 – 1992)

Alexander Dubcek blev født i 1921 i Uhrovec. I sine tidlige år boede han sammen med familien i Sovjetunionen og var således ikke ubekendt med det sovjestiske samfundssystem da han i 1939 blev medlem i det slovakiske kommunistparti. Han var i den slovakiske partisanbevægelse under krigen.

I 1955 blev Dubcek sendt på partiskole i Moskva og efter at være kommet tilbage blev han valgt til førstesekretær i Slovakiet i 1963. I 1968 blev Dubcek valgt til Tjekkoslovakisk førstesekretær. Han var klar over at der skulle reformer til i samfundet , hvilket fører til Prag-foråret.
I august 1968 besætter Sovjetunionen Tjekkoslovakiet og Alexander Dubcek bliver arresteret. I Moskva bliver han tvunget til at skrive under på et diktat der skal annulere de reformer der er gennemført.

Dubcek bliver sendt ud på et politisk sidespor hvor han i april 1969 bliver fjernet fra posten som førstesekretær og i 1970 ekskluderedes han af kommunistpartiet. Fra 1970 til 1986 arbejder Alexander Dubcek som opsynsmand ved skovdistriktet i Bratislava , han er dog under konstant overvågning af sikkerhedspolitiet. I 1989 brød styret sammen og Dubcek vendte tilbage på den politiske scene. Den 1 september 1992 var Dubcek indblandet i en færdselsulykke og som følge af dette døde han den 7 november 1992.

Alphonse Mucha (1860 – 1939)

Alphonse Mucha blev født i 1860 i Ivancice i nærheden af Brno. I sin spæde ungdom var Mucha kordreng og musiker. Efter at have afsluttet sin skolegang besluttede Mucha sig for at blive kunstmaler.

Som så mange kunstnere dragedes Mucha af Paris og kom dertil i 1887 , han startede studier på Academie Julian. Efter et par års studier hvor han havde en sponsor til at betale stod Mucha pluselig uden sponsor men besluttede sig for at blive i Paris.

I 5 år levede Mucha på kanten af sult og sygdom. På et tidspunkt havde han et studio sammen med Gauguin. Den 1 januar 1895 blev et vendepunkt for Mucha , da havde han tegnet en plakat for Sarah Bernhardt skuespil , Gismonda , denne plakat blev en stor succes og i en alder af 34 år fik Mucha en 6 årig kontrakt med Sarah Berhardt om design af plakater og kostumer.

Herefter gik det stærkt og Mucha blev en meget efterspurgt kunstner hvis berømmelse også nåede Amerika. I 1909 påbegyndte Mucha sit største projekt , en serie af store malerier der skildrede begivenheder i Tjekkoslovakiets historie , dette arbejde skulle komme til at tage 18 år. I 1928 overdrog Mucha 20 kæmpe malerier til Prags bystyre. Malerierne blev dog ikke den store succes som Mucha havde håbet på , det politiske billede var skiftet og Moravien , som Mucha jo var født i var nu en del af den nyfødte Tjekkoslovakiske nation , samtidig var de kunstneriske vinde også skiftet og malerierne gik over i glemslen.

Malerierne er dog nu igen blevet tilgængelige for offentligheden idet de er permanent udstillet på slottet i Morovsky Kromlov.

Alphonse Mucha sidste år blev svære , hans kunst var nu ikke længere ny , og dermed dalede populariteten , dog ikke mere end da tyskerne invaderede Tjekoslovakiet var han en af de første kendte personer der blev arresteret. Da han kom hjem efter et Gestapoforhør var han syg og han døde den 14 juli 1939.

Antonin Dvorak (1841 – 1904)

Antonin Dvorak er en af de store tjekkiske komponister og hans navn dukker konstant op i Tjekkiet. Dvorak kom fra en meget fattig familie, så fattig at man ikke havde råd til at have Antonin derhjemme, han voksede derfor op hos en onkel.

Antonin Dvorak blev uddannet på musikskolen i Prag og Brahms var en af de første til at opdage hans talent. I 1891 fik han tilbudt posten som direktør for Konservatoriet i New York.

Bedrich Smetana (1824 – 1884)

Den anden af de store tjekkiske komponister Bedrich Smetana , født den 2 marts 1824 i byen Leitomischl. Bedrich Smetana modtog først lektioner af sin fader, selv en dygtig violonist, og senere af lokale lærere.

Han ernærede sig først som lærer i Prag indtil han i januar 1884 blev ansat som pianolærer hos grevefamilien Leopold Thun. Bedrich Smetana er ikke ukendt i Skandinavien, han var i flere år kapelmester i Göteborg. Efter Tjekkernes nationalfølelelse vækkes drager Bedrich Smetana tilbage til Prag men han har ikke mere succes end tidligere. Men i de kommende år bliver Smetana dog mere populær i sit hjemland.

Hans kendeste værk er “Moldau”, hele sættet af symfonier hedder ” Mit Fædreland ” og alle tjekker kender Smetana og hans musik. Den geniale komponist fik en sørgelig ende på sit liv, i 1874 bliver han døv som følge af syfilis og senere sindssyg.

Bedrich Smetana dør den 12 maj 1884 på Prag sindssygehospital hvor han var blevet anbragt i april 1884.

Franz Kafka (1883 – 1924)

Franz Kafka blev født i Prag den 3 juli 1883 som søn af en middelklasse købmand med jødisk baggrund. Forældrene håbede at børnene ville blive en del af det bedre borgerskab i det Østrig – Ungarske kejserrige. Det officielle sprog var Tysk, så franz Kafka gik i tysk folkeskole og senere på det tyske gymnasium.

Han afsluttede sine studier med en doktorgrad i jura fra det tyske universitet , efter studierne fik han arbejde i et forsikringselskab. Dette arbejde sikrede ham en indkomst og fritid om aftenen hvor han kunne benytte tiden til at skrive. Hans dagbøger beretter om hvordan han kunne skrive hele natten og dagen efter vende tilbage på arbejdet helt udmattet. Franz Kafka talte og skrev tjekkisk flydende men alle hans literære arbejder er på tysk. Kafka regnes for at være en af de personer der har haft størst indflydelse i den literære verden, på trods af dette var Kafka relativt ukendt i hans levetid, mens han levede blev der ikke udgivet mange af hans værker og de der blev udgivet var i ganske små oplag.

Selvom Kafka startede med at skrive i en tidlig alder er de fleste af hans tidligste arbejder blevet ødelagt og hans første publicerede arbejde blev udgivet i 1907. Han fortsatte med at skrive uafbrudt i de kommende 17 år men de fleste af hans arbejder er blevet udgivet posthumt på foranledning af vennen Max Brod. Franz Kafka døde af tuberkulose 40 år gammel i 1924.

Blandt hans kendeste værker er “Processen”, “Forvandlingen” og “Dommen”

I kommunist tiden var Kafka ikke oppe i tiden , men efter systemskiftet er han blevet kultfigur og i Prag er der ikke den Kafka ting man ikke kan købe for penge, selv guidebureauerne lugter business her og laver Kafka Trips rundt i Prag (gad vide hvem der sætter “her boede Franz Kafka” skilte op overalt i Prag).

P.S. Det hører med til historien at Kafka sjældent forlod Prag, han havde altid travlt med at flytte.

Jan Palach (1948 – 1969)

Jan Palach blev født den 11 august 1948 , hans fader og moder Josef og Libuse Palach havde deres egen forretning. Senere blev forretningen overtaget efter kommunisternes magtovertagelse i 1948 og hans fader blev fabriksarbejder medens moderen blev butiksassistent.

I 1963 bestod Jan Palach adgangsprøven til gymnasiet i Melnik og her begyndte hans interesser og ideer at tage form, han var bl.a. meget interesseret i historie. I 1966 kom han til Prag hvor han søgte om optagelse på det filosofiske fakultet ved Karlsuniversitetet, han blev dog ikke optaget, han bestod prøverne men på grund af det store antal ansøgere blev han afvist. Istedet begyndte han studier ved Prags skole for økonomi hvor han studerede 4 semestre.

I 1968 blev Jan Palach optaget på det historisk-politiske økonomiske studie ved Karlsuniversitetet. Her tog han aktiv del i novembers protester mos okkupationen af Tjekkiet. Under hans studier i Prag besøgte Jan Palach regelmæssigt sin moder i Vsetaty og selvfølgelig var han hjemme omkring jul og nytår 1968. Han kom tilbage til Prag i starten af januar 1969. Den 15 januar deltog hans i sin onkels begravelse i byen Libis.

Den 16 januar tog han morgentoget til Prag, på hans værelse skrev han sit sidste brev der var beregnet til publikation efter hans død. En kopi i hans taske og tre andre kopier adresseret til forfattterforeningen, studenteraktivisten Lubos Holecek og et til hans ven Ladialv Zizka.

Omkring kl. 16.00 stod Jan Palach på rampen foran nationalmuseet på Wenceslas pladsen, han hældte benzin ud over sig og satte derpå ild til sig selv. Han rendte brændende over gaden mod en købmandsforretning. En person kastede sin jakke over den brændende Jan Palach. Han blev derefter kørt i ambulance til brandsårsafdelingen på nærmeste hospital.

85 % af hans krop var dækket af 3de grads forbrændinger og Jan Palach døde 3 dage senere, den 19 januar 1969. Han blev begravet den 25 januar 1969 i Prag.

Vaclav Havel (1936 – 2011)

Vaclav Havel blev født i Prag den 5 oktober 1936. Han og hans familie blev efter kommunisternes magtovertagelse i 1948 forfulgt for at have været velhavende kapitalister og Vaclav Havel havde vanskeligheder med videregående studier som følge af dette.

Efter Prag foråret i 1968 blev han forvist fra teateret og han blev mere politisk aktiv hvilket kulminerede da han var medstifter af Charta 77. Hans politiske aktiviteter kostede ham 5 års fængselsophold.

Vaclav Havel var en af hovedfigurene i fløjsrevolutionen i 1989. Den 29 december 1989 blev han valgt til præsident af den nydannede regering. Ved de frie valg i 1990 genvandt han embedet.

I juli 1992 var Havel ikke i stand til at genvinde valget og han trådte tilbage den 20 juli 1992.

Efter Tjekkoslovakiets deling skulle Tjekkiet vælge ny præsident og den 26 januar 1993 vandt Havel valget. Vaclav Havel opnåede således den tvivlsomme ære af at være Tjekkoslovakiets sidste præsident og Tjekkiets første præsident.

Vaclav Havels valgperiode udløb , efter genvalg i 1998 , den 2 februar 2003 og den 28 februar 2003 udpegedes en af hans største politiske modstandere Vaclav Klaus til embedet.

Destinationer

Se og læs mere om de mest populære destinationer

Cesky Krumlov 2 dage fra 299 Euro

#Cesky Krumlov Visit Cesky Krumlov Cesky Krumlov er oprindeligt bygget langs en vigtig handelsrute i 1240 og har  udviklet sig til et vigtigt kulturelt centrum i...

Frantiskovy Lazne 4 dage fra 358 Euro

#Frantiskovy Lazne Visit Frantiskovy Lazne Der er mange berømte kurbade i Tjekkiet, men et af de mest berømte er Frantiskovy Lazne med det tyske navn, Franzensbad. Frantiskovy...

Harrachov 2 dage fra 245 Euro

#Harrachov Visit Harrachov Harrachov ligger ved Mumlava floden og er det et af de mest populære skisportssteder i Tjekkiet. Byens historie går tilbage til 1600 tallet...

Karlovy Vary (Karlsbad) 1 dag fra 263 Euro

#KarlovyVary Visit Karlovy Vary (Karlsbad) Karlovy Vary er landskendt i Tjekkiet og kendt i det meste af Europa for 2 ting, først og fremmest er det...

Marianske Lazne 1 dag fra 230 Euro

#Marianske Lazne Visit Marianske Lazne Hvis en spaferie lyder som noget for dig, så bør Marianske Lazne (Marienbad) ligge utroligt højt på din liste over ønskedestinationer....

Plzen 1 dag fra 223 Euro

#Plzen Visit Plzen Plzen er nok mest kendt for pilsner øllet, der produceres i byen. Meget af byen er påvirket af barok byggestil. I de sidste...

Sociale medier

Kig med og deltag i diskussionen på vores sociale medier

Mest søgte hashtags på vores side:

#Hamburg #HamburgAirport #HamburgLufthavn #RejserFraTyskland #TyskeRejsebureauer

#CzechRepublic #visitCzechRepublic #iCzechRepublic #touristinformation #touristoffice #touristboard

Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

CZECHTOURISM
Average rating:  
 0 reviews

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her