Rejser fra Tyskland

Find de billigste rejser, afbudsrejser og last-minute tilbud med tyske rejsebureauer. Naturligvis er den mest populære lufthavn at starte rejsen fra Hamborg Airport, der er dog flere valgmuligheder hvis du for eksempel vælger at rejse fra Frankfurt og Berlin, dette gælder især de lidt fjernere rejsemål.

Find rejse

I søgemaskinen kan du lede efter rejser med afrejse fra Tyskland. Du kan søge efter charterrejser eller du kan søge efter flybillet alene og selv finde overnatning i hotel eller lejlighed på destinationen.

Kom til Hamborg lufthavn

Når du har fundet din drømmerejse og du vælger at rejse fra Hamborg kan du komme til lufthavnen med bus eller tog, se mere om tog til Hamborg og bus til Hamborg på websitet Hamburg guide.

Parkeringsplads i Hamborg lufthavn

Hvis du kommer i egen bil til Hamborg kan du finde de billigste tilbud på parkeringspladser og parkeringshuse og du kan bestille parkering i den ønske periode på online parkerings bestilling.

#London

Storbritannien fra 209 Euro

#UnitedKingdom Rejser til Storbritannien Et besøg i Storbritannien er ofte ensbetydende med en beslutning om at gå på opdagelse i London, se Stonehenge og nyd et...

Se priser på flybillet og hotel

Her kan du sammenligne priser på flybilletter og hoteller hvis du selv vil sammensætte din rejse. Der søges på mere end 700 sider og søgningen laver en liste med alle muligheder og de billigste priser.

Se video

Visit London

London er en af verdens største byer, med rigelig indflydelse over politik, kultur, og underholdning i resten af verden.

Der kunne skrives utallige bøger om, hvad man kan lave mens man befinder sig i den engelske hovedstad, og alligevel ville der uden tvivl være udforskningsmuligheder til overs. Læs med her for at finde ud af, hvad du kan forvente fra et besøg til London og samtidig få lidt inspiration til din rejseplan. Det er en rejse du sent vil glemme.

London er en af verdens mest besøgte byer

London har lidt af hvert at byde på, hvilket gør, at det er en af verdens mest besøgte byer. Du kan for eksempel vælge at besøge Brixton Village, hvor du vil blive mødt med et marked som byder på alle de varer du overhovedet kunne ønske dig. Indtil 2009 var markedet i fare for at uddø. Grunden til at det alligevel formåede at overleve var, at sælgerne blev tilbudt gratis leje. Nu kan du besøge den gamle Granville Arcade og shoppe på livet løs!

Derudover bliver du naturligvis også nødt til at besøge Tower of London mens du er på besøg. Her er to konger og tre dronninger afgået ved døden og igennem årene har tårnet huset utallige fanger. Et besøg hertil muliggør et interessant indblik i regionens historie – og det er selvfølgelig også spændende at se kronjuvelerne.

Hvis du higer efter en fantastisk udsigt over byer bør du overveje en tur rundt med London Eye. Her vil du blive mødt med en panoramisk udsigt over denne verdenskendte storby, selv hvis der er overskyet (hvilket der altid er gode chancer for i Storbritannien). Den 30 minutter lange pariserhjulstur er hele investeringen værd.

Hvad med et besøg på British Museum?

The British Museum er ikke bare det største museum i Storbritannien, men også det tolvte største i hele verden. Museet byder på udstillinger om blandt andet græsk, romersk, og egyptisk historie. Hvis det interesserer kan du endda opsøge etruskiske, europæiske, og mellemøstlige udstillinger i nogle af museets utallige gallerier.

Dit sidste stop i London bør være Kew Gardens. Den kongelige plantehave åbnedes i 1759 på tre hektar land, så der kunne samles og plejes forskellige planter fra rundt omkring i verden – så blev arrangørerne lidt grådige og endte med at udvide plantehaven, så den er 120 hektar i dag. Haven er både hjemsted for verdens største orkidesamling og verdens mest omfattende blomstersamling generelt.

Seværdigheder i London

London Eye

London Eye er en af byens nye vartegn. Det 135 meter høje pariserhjul har siden årtusindskiftet snurret ved Themsens bred. Med en fart på under en kilometer i timen kan besøgende nyde udsigten over byen fra verdens største pariserhjul. På en klar dag kan man se 40 kilometer væk fra det enorme pariserhjul, der er blevet en af Londons mest populære turistattraktioner. For foden af London Eye står folk af og på uden at hjulet stoppes. Hastigheden er på 0,9 kilometer i timen, så der er god tid til på- og afstigning. Der er også god tid til at nyde udsigten oppe i hjulet, da runden tager 30 minutter. Hvis det er muligt, bør man vælge at tage turen på en klar dag, hvor man vil få et imponerende udsyn over byen. Det er i bogstaveligste forstand ikke svært at se forlystelsens popularitet, da køen ofte er meget lang. I travle perioder skal man afsætte to timer i kø.

Rundturen i London Eye kan kombineres med en 40 minutter lang rundtur på Themsen fra London Eye til Tower of London og tilbage igen. Det nye vartegn ligger tæt på mange andre attraktioner, som blandt andet Houses og Parliarment og Big Ben. De nærmeste undergrundsstationer er Westminister og Waterloo, som begge ligger i fem minutters gåafstand fra hjulet. De 32 kabiner drejer stort set året rundt og er også populær at besøge om natten hvor udsigten og stemningen er mere magisk end i dagslys.

Tate Britain

Tate Britain tager den besøgende med på en rejse i britisk kunst fra 1500-tallet og frem til i dag. Besøgende kan betages af alt fra Blake til den nyeste internationale samtidskunst. Samlingen er en af verdens fineste med britisk kunst. Tate Britain er et ud af fire museer i Tate Gallery-familien. De andre tre museer er Tate Modern (som også ligger i London), Tate Liverpool og Tate St. Ives (Cronwall). Tate Britain ligger ved Millbank og indeholder den største og – vil mange mene – fineste samling af britisk kunst. De besøgende vil kunne studere både britisk og international kunst fra 1500-tallet og op til i dag, og museet byder på et bredt spektrum af alt fra gamle klassikere til samtidskunst. Museet har værker af kunstnere som Hockney, Blake, Constable, Spencer, Hirst, Epstein, Gainsborough, Gilbert og George, Hatoum, Hogarth, Moore, Sickert, Turner og mange, mange flere.

Tate Britain har været med til at sætte kunsten på agendaen i London såvel som i hele England, og museet arbejder aktivt for at fremme britisk kunst internationalt. Eksempelvis har museet de sidste 20 år uddelt den eftertragtede Turner-pris, der gives til en engelsk kunstner under 40 år, der har leveret en ekstraordinær udstilling.

Museet er opbygget kronologisk fra 1500 og frem til nutidskunsten. Hver enkel rum viser et specielt tema eller går i dybden med en enkel kunstner. Turner, Blake og Constable er de (officielle) højdepunkter i Tate Britains samling. Andre af museets mest betydningsfulde samlinger er blandt andet William Hogarth, der blev kaldt faderen af engelsk malerkunst, dyremaleren George Stubbs samt flere kunstnere fra det 20. århundrede som Stanley Spencer, Barbara Hepworth og Francis Bacon. Udstillingen ”Art Now” samt den årlige Turner-udstilling repræsenterer de allernyeste skud på den britiske kunststamme. Udover den permanente samling er der løbende specialudstillinger af enkelte kunstnere eller temaer.

Den besøgende guides rundt af informative tekster til de forskellige rum og værker, men museet tilbyder også gratis guidede ture. Desuden kan man deltage i forelæsninger og filmfremvisninger alle ugens dage. For alle der er kunstinteresserede eller blot har lyst til at lære noget om kunst, er der mulighed for at deltage i studiedage, konferencer og kurser.

Tate Modern

Tate Modern åbnede i maj 2000 og er Englands nye nationalmuseum for moderne, international kunst. Både Picasso, Rothko, Matisse, Dali, Warhole og Muck er repræsenteret, men også malerier af nyere kunstnere kan nydes her. Museet ligger i det tidligere Bankside kraftværk ved bredden af Themsen. Det indeholder værker af 1900-tallets mest betydningsfulde kunstnere, og er ikke blot Englands største samling af moderne kunst, men også en af Europas bedste af slagsen. Blandt Picasso og Warhole finder man kunstnere af nyere dato som Rebekka Horn og Steve McQueen (ikke at forveksle med den afdøde skuespiller af samme navn).

Tate Modern er delt op I fire hovedafdelinger: surrealisme, minimalisme, efterkrigs-innovationer samt de tre sammenhængende stilarter kubisme, futurisme og vorticisme. Samlingerne spænder over store værker af Picasso og Matisse, til en bred samling samtidskunst fra efter år 1980. Museet har en imponerende samling af surrealisme med malerier af blandt andre Dali, Miró og Ernst. Inden for abstrakt ekspressionisme kan man se nogle af Pollocks og Rothkos største værker. Rothko har til og med fået sit helt eget Tate Rothko rum. Derudover byder museet på en bred samling popkunst af blandt andre Lichtenstein og Warhole. Foruden de fast udstillinger er der løbende specialudstillinger, der kan opleves i den spektakulære 7 etagers tubinehal, som løber langs hele bygningen. Fra oktober til marts er der specialudstillinger af nutidskunst på de 3400 kvadratmeter gulvplads.

For de, der vil have en guidet gennemgang af museets indehold, er der er mulighed for at leje en personlig rundvisning i de forskellige tidsepoker. Efter en vandring rundt i moderne og nutidig kunst, kan man have brug for en forfriskning. Den kan passende indtages i museets restaurant og bar, hvorfra der er en flot udsigt over byen og Themsen. Baren ligger i det 99 meter høje tårn, der markerer museets placering i bybilledet. Tate Modern er et oplagt besøgsmål på London-rejsen. Også de, der ikke normalt er til kunstmuseer, vil finde de inspirerende at bevæger sig rundt i store flotte rum og se på malerier, fotokunst og andre værker, der er alt andet end kedelige. De der er interesserede i internationale malerier fra før 1900 kan aflægge besøg på National Gallery.

National Gallery

Da Vinci, Michelangelo, Van Gogh og Rembrandt. Disse store kunstnere og mange flere kan opleves på det britiske nationalmuseum – National Gallery – der har en af de største og fineste samlinger af europæisk kunst. National Gallery ligger lige ved Trafalgar Square og rummer over 2300 værker fra år 1250 og frem til 1900. Værkerne er fordelt på fire afdelinger, der fokuserer på hver sin tidsepoke: 1250-1500, 1500-1600, 1600-1700 og 1700-1900. Den første epoke er placeret i den nyeste anlægning Sainsbury Wing. Her finder man blandt andet Botticelis mesterværk ”Venus og Mars”. Andre store kunstnere som er repræsenteret på museet er Leonardo da Vinci, Turner, Rembrandt, Gainsborough, Cezanne, Monet, Renoir og Van Gogh. Nogle af de største værker tæller Van Goghs ”Solsikkerne” og Leonardo da Vincis ”Madonna i Grotten”. Galleriet har specielt en stor samling inden for tidlig renæssance og post-impressionisme. Udover den permanente samling er der løbende specialudstillinger.

National Gallery blev grundlagt i 1824, da den engelske stat opkøbte 38 malerier fra en privatperson. Herefter øgede samlingen stødt med stor hjælp fra private donatorer. I starten måtte de besøgende studere samlingen fra et privat hjem, men senere fik museet sin nuværende placering på Trafalgar Squares nordlige side. Selve bygningen er i sig selv et flot syn. Den er bygget omkring 1831, og den smukke klassicistiske facade står stadig uændret. Der er bygget til og renoveret flere gange i årenes løb. Senest i 1991, hvor Sainsbury Wing kom til.

Buckingham Palace

Buckingham Palace stod færdig i 1703 og er den engelske monarks bolig. Ud over synet af den imponerer bygning, der i sin pomp og pagt troner op for enden af Green Park, så er vagtskiftet slottets største attraktion. Særligt børnene er vilde med de bjørneskindshue-beklædte vagter, der marcherer foran slottet hver anden formiddag. Bukingham Palace er bygget til Dronning Charlotte, fordi hun skulle have et sted at bo, når hun var sig i London. Slottet blev officiel residens for monarken da Dronning Victoria overtog tronen i 1837. Også i dag er slottet det administrative hovedkontor for det britiske monarki og officiel residens for dronningen og hendes mand. Derudover bor hertugen af Edinburgh der også. Det er her på slottet dronningen tager imod statsbesøg og andre gæster.

Dronning Victoria kaldte Buckingham Palace for en skam for hele nationen. Hendes afsky for den enorme bygning er svær at forstå. For enden af den aflange Green Park troner slottet sig flot op. Det er blevet restaureret flere gange, og tilbygninger er kommet til, men den originale arkitektur er bevaret. Slottets gamle port, Marbel Arch, blev flyttet i starten af 1900-tallet og står i dag lige uden for Hyde Park tæt på Speakers Corner. Buckingham Palace kan nåes med undergrundsbanen til Green Park eller St. James.

Speakers Corner

I Hyde Parks nordøstlige hjørne ligger en af Londons mest kendte pladser. Til dagligt er der ikke meget at se på denne bare plet i parken, men hver søndag kan de besøgende se borgere tage ytringsfriheden i brug sådan som det er sket gennem mange årtier på netop denne plads. I et stenbelagt hjørne af Hyde Park nær Marle Arch har almindelige borgere gennem næsten 150 kunnet stille sig op på en medbragt stol eller kasse og bruge deres ytringsfrihed. Den ganske unikke mulighed er gennem tiderne taget i brug af store, kendte personligheder, lokale politikere og ganske almindelige mennesker med mere eller mindre velovervejede udtalelser har talt for Londons borgere her. Hver søndag formiddag kan alle der har lyst komme forbi og åbne deres hjerte – eller blot lytte på andre at gør det.

Baggrunden til Speakers Corner skal findes 150 år tilbage i tiden. I 1855 var opstod der offentlige optøjer over en lov som forbød al handlende på søndage, og op gennem 1860’erne var der flere demonstrationer hvor Hyde Park brugt som samlingssted. I forlængelse af kravet om demokratiske reformer og retten til at tale, blev det i 1872 besluttet at offentlige møder var tilladt ved Speakers Corner. Siden da har hjørnet været plads for offentlige taler og debatter ligesom mange demonstrationer starter her.

Mange kendte personligheder har talt til Londons indbyggere fra Speakers Corner. Heriblandt George Orwell, Vladimir Lenin, William Morris og Karl Marx. Speakers Corner fremhæves ofte som stedet hvor alle og enhver med noget på hjertet kan dukke op, uanmeldt og tale til de der nu vil høre. I praktikken foregår de fleste taler og demonstrationer dog under forholdsvis ordnede forhold. I teorien må der dog tales om hvad som helst ved speakers Corner så længe taleren ikke overtræder loven. I modsætning til den generelle opfattelse har Speakers Corner nemlig ikke immunstatus i forhold til landets almindeligt gældende love. I Londons øvrige parker er der områder udnævnt som Speakers Corners. Også i andre dele af verden kan man finde Speakers Corners, eksempelvis i Singapore, Sydney og Amsterdam.

Tower Bridge

Den store gotiske Tower Bridge er en af Londons mange vartegn. Den har transporteret Londons indbyggere over Themsen siden 1894, og giver stadig den dag i dag et fantastisk syn udover byen. Besøg også det interessante museum, som viser broens historie.
Det tog otte år og 11.000 tons stål at bygge Tower Bridge, der stod færdig i 1894. Uden på de mange tons stål er broen pyntet med sten, der giver den et flot rustikt udseende. Før i tiden var klapperne, der skulle åbne op for passerende skibe på Themsen, drevet af dampmaskiner, men i dag er de eldrevne. Tidligere åbnede broen op og ned flere gange om dagen, men i dag åbner den kun omkring 100 gange om året. Årsagen er dels, at mange skibe ligger til uden for London centrum og dels, at der i dag er færre højmastede skibe.

Som navnet Tower Bridge antyder, er broen forbundet af to mægtige tårne. Hvert tårn er næsten 250 meter højt, og selve broen er 16 meter bred. Tårnene forbindes også af en gangbro 42 meter over Themsen, hvorfra besøgende kan nyde en fremragende udsigt over London, og se attraktioner som St. Pauls Cathedral og London Eye. Det ene tårn har en udstilling – Tower Bridge Exhibition, der guider de besøgende rundt i broens historie med hjælp af blandt andet film og udstillede dampmaskiner fra de gamle maskinrum. Der er mulighed for at bestille private ”aftenture” og ”behind-the-scenes” rundture i udstillingen, hvor man får lov at se dele af tårnet som ellers ikke er tilgængeligt for almindelige museumsgæster. Hvis man har pengepungen i orden, er det til og med muligt at leje sig ind i Tower Bridges selskabslokaler.

O2 (Millenium Dome)

Lige ud til Themsen ligger det, der engang hed Millenium Dome, og som nu er omvandlet til et stort underholdningscentrum under navnet O2. Her kan man høre livemusik, gå i biografen, se udstillinger og spise på restaurant. Det er bl.a. her, der skal holdes OL i 2012.
Den 31. januar 1999 åbnede multiarenaen Millenium Dome i anledningen af årtusindeskiftet. Det første år efter åbningen husede Millenium Dome en udstilling med navnet Millenium Experience, der skulle fejre det tredje årtusinde. Efter et år blev udstillingen dog revet ned, så kun den tomme arena stod tilbage, og bygningens fremtidige anvendelse var under heftig debat i de efterfølgende år. I 2005 blev bygningen dog omdøbt til O2 og er i dag et såkaldt Entertainment District, som indeholder en indendørsarena, en biograf, et spillested, et udstillingsområde samt restauranter og barer. O2 blev indviet i sommeren 2007 med en Bon Jovi-koncert. Selve arenaen kan rumme op til 20.000 mennesker, og er en af Europas største indendørsarenaer. Her holdes forskellige sport og musik-arrangementer. Flere store fremtidige sportevents er allerede booket ind, blandt andet De Olympiske Lege i 2012.

Foruden den store arena ligger den såkaldte Entertainment Avenue også under O2 enorme tag. Det indendørs gadestrøg har kunstige palmetræer og andre dekorationer, der skaber en hyggelig, moderne stemning. Rummet minder om et shoppingcenter, men huser restauranter, barer, et spillested, en biograf med mere. Biografen har ikke mindre end 11 sale, inklusiv Londons største skærm på 22 meter. O2 Bubbel er navnet på bygningens to-etagers udstillingsområde som huser skiftende udstillinger. I 2009 skal en tredje sal tages i brug til udstillingen British Music Experience, der skal vise de seneste 60 års britiske musikhistorie. O2’s spillested hedder IndigO2 og har huset koncerter med artister som Chris Brown, Sugerbabes, The Eagels, Prince og Usher.
Op af O2’s tag stikker 12 støttetårne som får bygningen til at ligne en enorm nålepude i Londons skyline. De 12 støttetårne skal symbolisere årets 12 måneder, og taget er det største sammenhængende tag i verden. Hele bygningens diameter er på 365 meter, hvilket symboliserer årets dage. Denne enorme nålepude ligger i Greenwich Pininsula i Sydøstlige del af London. Den nærmeste London Underground-station er North Greenwich.

Sherlock Holmes museum

Sherlock Holmes Museum er dedikeret til den legendariske mesterdetektiv fra Sir Arthur Conan Doyles bøger. Museet ligger selvfølgelig i Baker Street, hvor den verdensberømte Sherlock Holmes boede. Træd tilbage i tiden og ind i Sherlocks verden, der er så ægte, at man næsten glemmer, at han er en fiktiv person. Sherlock Holmes boede i Baker Street sammen med Doctor Watson mellem 1881-1904 ifølge Sir Arthur Conan Doyles bøger, og det er også her detektivens museum ligger den dag i dag. Museet er dedikeret til Sherlock Holmes, og den tid han levede i. Huset blev bygget i 1815 og er i dag fredet på grund af dets status som arkitektonisk kulturarv.

Huset blev senest brugt til udlejning i 1936. Lejlighedens berømte 1. sal er stadig holdt i den klassiske victorianske stil, og interiøret er præcis som beskrevet i bøgerne. Her, på Mister Holmes gamle arbejdsværelse, kan de besøgende få lov til at slå sig ned i detektivens lænestol ved ildstedet og posere for et foto. Museet gør dog pænt opmærksom på, at man skal medbringe sin egen pibe.
Alle Sherlock Holmes vigtigste ejendele kan ses på museet, så som piben, forstørrelsesglasset, violinen, notesbogen, hjemmeskoene og den berømte deerstalker-hat. Den besøgende får også indblik i Sherlocks mest private papirer samt bevismateriale fra nogle af hans detektivsager. Foruden Sherlocks studieværelse og soveværelse på 1. salen kan man også se Doctor Watsons soveværelse samt det værelse som tilhørte deres landlady, Mrs. Hudsons. Museets gæster kan til og med se Doctor Watsons dagbog med personlige, håndskrevne noter. På husets 3. sal kan man se en udstilling af voksfigurer, der udgør berømte scener fra historierne om Sherlock Holmes. I museets butik kan besøgende købe små finurlige souvenirs og antikviteter.

London Aquarium

Londons store akvarium er en af byens hovedattraktioner – specielt for børnefamilier. Med 500 forskellige arter fordelt på alt fra koralfisk og ferskvandsfisk til regnskovsfisk og robotfisk skulle der være nok at se på for store som små. Tæt ved Themsen lige ved det store pariserhjul London Eye ligger London Aquarium, der er et af Europas største. Akvariet ligger inde i County Hall bygningen. Her kan man se blandt andet se klovnefisk, rokker, søheste, to meter lange hajer og nogle af verdens giftigste fisk. De der tør, kan få lov at røre ved nogle af dyrene, for eksempel søstjerner og krabber. Alt i alt er akvariet hjem for mere end 500 forskellige arter fordelt på 50 akvarier.

Der er gjort alt for at give et fiskene godt og naturligt miljø for, som samtidig ser autentisk ud for de besøgende. Således er akvariet delt op i 14 forskellige afdelinger alt efter hvor fiskenes naturlige levested er. Eksempler på områder er regnskov, Det Indiske Ocean, koralrev, åer og tropisk ferskvand. Akvariet har et specielt børneområde hvor familiens yngste kan komme på en ”virtuel sejltur” rundt i akvariets 14 områder, de kan lære en masse sjove ting om fisk og se billeder af farverige fisk fra hele verden. Der arrangeres hele tiden nye events specielt for børn.

Big Ben

En af verdens største klokker og vel nok den mest kendte af slagsen hedder Big Ben. Den store klokkes slag har dagligt kunnet høres af Londons indbyggere i snart 150 år og klokketårnet står som et stolt vartegn over byen. Big Ben er absolut en obligatorisk seværdighed, for de der aflægger London et besøg.
Egentligt er det kun selve klokken i tårnets top, der bærer navnet Big Ben, men de fleste bruger navnet som betegnelse for hele klokketårnet inklusiv det store ur. Klokken vejer ikke mindre end 13 ton, og med det i tanke virker navnet Big Ben jo et ganske passende navn. Urene i tårnet er også i den store skala. De måler syv meter i diameter, og om natten er urskiverne oplyst, hvilket giver en helt eventyrlig stemning over det gamle, gotiske tårn. En latinsk inskription under hver urskive siger: ”God save our Queen Victoria”.

Big Ben i London Tårnet, som Big Ben er placeret i, ligger i den nordøstlige ende af bygningen Westminister Palace – også kaldet Houses of Parlaments – der er den engelske parlamentsbygning. Big Ben blev støbt i 1856, men på grund af nødvendige reparationer, slog klokken ikke sine første slag før 1859. Siden da har den altid været meget korrekt i sine slag. I 2007 undergik Big Ben en omfattende rensning og fik udskiftet noget mekanik, så nu er den klar til sin 150 års fødselsdag i 2009. Udover at fungere som klokkeværk, findes der også små fængselsceller i Big Ben-tårnet. Disse celler blev brugt til parlamentsmedlemmer, som forbrød sig mod parlamentets privilegier. Sidste gang denne metode blev taget i brug var dog i 1880.

En mikrofon placeret ved Big Ben-klokken sørger for, at dens slag sendes direkte på den engelske radiostation BBC hver dag klokken 18.00. Det skete første gang 31. december 1923. Under anden verdenskrig ødelagde en bombe et af kamrene i parlamentsbygningen, men Big Ben forblev intakt og fortsatte ufortrødent sin tikken og ringen. Lyden af Big Ben over radioen tjente som håb og opmuntring om nationens beståen, til alle mennesker der hørte dets ringen under krigen. De nærmeste undergrundsstationer er Waterloo og Westminister.

HMS Belfast

Hun har overlevet 2. verdenskrig og flere andre internationale operationer. HMS Belfast er et gammelt ni-etagers krigsskib, som i dag ligger i Themsen, hvor hun kan opleves som museum. Hvert år stiger mere end en kvart million besøgende ombord på dette sjældne stykke militærhistorie. 
HMS Belfast er designet til at beskyttelse af handel og for store offensive operationer både til havs og ved kysten. Mest kendt er hun for sin deltagelse i 2. verdenskrig, hvor hun spillede en vigtig rolle ved destruktionen af det tyske slagskib Scarnhorst, samt for hendes deltagelse ved D-dag den 6. juni 1944, hvor England og de allierede tropper invaderede kysterne ved Normandiet. Hun tjente Royal Navy indtil 1965, og i 1978 blev hun gjort til museum.

HMS Belfast er det første skib, der er blevet bevaret som kulturarv siden Lord Nelsons HMS Victory, og hun er det største nuværende levn fra det 20. århundredes engelske marinestyrke. I 1962 var HMS Belfast på den sidste udenlandske mission i Singapore. Op mod 950 besætningsmedlemmer har levet og kæmpet ombord på HMS Belfast, før hun lagde til for sidste gang i 1965.

For at finansiere bevaringen af skibet har HMS Belfast flere kommercielle aktiviteter, som for eksempel udlejning af lokaler til forskellige events, som produktlanceringer, konferencer og sommer- og julefester. Hvert år kan der fejres jul på ægte skibsmaner med middag og punch. Skibet kan tilbyde hyggelige lokaler og lækker mad for op til 450 gæster. Ifølge museet selv, er skibet kåret som nummer 8 på listen over mest populære bryllupslokaler – blandt andet på grund af den forrygende udsigt fra dækket. Herfra kan man se Tower of London på den anden side af Themsen samt den flotte Tower Bridge. Rapperen Eminem afholdte i 2004 koncert på båden for en eksklusiv fanskare på 100 personer. Skibet er også blevet brugt i flere reklamefilm.

Tower of London

Hjem for kronjuveler, Beefeaters og torturkamre. Kongeborgen, Tower of London, ligger grå og bombatisk på Themsens nordlige bred ikke langt fra Tower Bridge. Her har den ligget i over 900 år, og i dag har den fået plads på Unescos liste over verdenskulturarv.
Tower of London – eller bare Tower – blev grundlagt 1078 af Vilhelm Erobreren. White Tower er den ældste del af slottet og fra den tid, da borgen blev grundlagt. Gennem årene er Tower blevet ombygget op til flere gange, og i dag er borgen et enormt kompleks bestående af flere bygninger. Tower har en 900 år gammel historie som royalt palads, fort og kaserne. I dag er borgen indrettet som museum, og en af Londons absolut største seværdigheder.

Museet fortæller om Tower of Londons begivenhedsrige og blodige historie. Der er mange sande og grusomme historier koblet til slottet: torturkamre, henrettelser, barbariske konger og meget andet. Derudover tager myterne og spøgelseshistorierne også en del plads i Towers historie og nutid. Mest af alt er Tower kendt for dets rødklædte Beefeaters, der holder vagt ved slottet. Ud over at være kongebolig har borgen har også fungeret som fængsel for personer med høj status i samfundet. Her har berømtheder som Rudolf Hess og Lady Jane Gray siddet fanget. Mange skæbner har også fået hugget hoved af i de store bygninger, blandt andre to af Henry 8.s koner. En af myterne omkring Tower er ravnene. Ifølge sagnet vil det betyde kongerigets undergang, hvis de en dag forlader Tower of London.

De besøgende har mulighed for at leje en lydindspilning med historien bag Tower, som man så har i ørerne, mens man år rundt på museet. Man kan også få personlige rundvisninger. White Tower er en af de mest interessante dele af slottet. Her tilbydes guidede turer flere gange om dagen, med masser af spændende baggrundsfakta og skøre historier om tårnets historie. En af de mindre skræmmende seværdigheder på slottet er samlingen af kronjuveler på Jewel House, hvor man bl.a. kan se kongespirer, sværd og 1000 år gamle diamanter og ædelstene. Den nærmeste undergrundsstation er Tower Hill, og kommer man med tog skal man stå af på en af stationerne Fenchurch Street eller London Bridge.

London Dungeon

London Dungeon er et lettere uhyggelige museum, der tager de besøgende med på en rejse gennem de mest skrækindjagende begivenheder i engelsk og europæisk historie. Halshugninger og totur er bare et par af de blodige ”attraktioner”, denne historiske rejse byder på.
Dungeon er ikke noget almindeligt museum, hvor de besøgende går rundt og passivt beundrer en udstilling. Vover man sig ind på museet, skal man regne med helt uforudsigelige hændelser, og at pulsen vil stige mere end en gang.

I et inferno af uhyggeligt troværdige skuespillere og specialeffekts tager London Dungeon de besøgende med på en rejse ind i de dystreste hændelser i engelsk og europæisk historie. Blandt de mange forskellige udstillinger finder man eksempelvis Jack The Ripper, Sweedny Todd, den store brand i London, dommedagen, torturinstrumenter fra middelalderen, Den Franske Revolution og rekonstruktioner af mange andre makabre begivenheder. I 2004 åbnede ”Boat Ride to Hell”, der er en forlystelse, hvor passagererne kan udfordre deres frygt for både mørke og druknedøden. En anden interaktiv oplevelse er ”Labyrinth of lost”, der er en stor labyrint med spejle på alle vægge, hvor de der tør at gå ind, må kæmpe sig ud igen på tid!

Museet åbnede i 1976, hvor det blev lavet som museum over skrækindjagende historie. Med tiden har det udviklet sig til at være et interaktivt museum af show, skuespil og lyd- og lyseffekter, der kaster de besøgende ud i både historiske begivenheder og andre adrenalinpumpende forlystelser. Trods det konstante humoristiske islæt kan Dungeon få hårene til at rejse sig på selv den mest upåvirkelige gæst. Halvvejs gennem museet udsættes gæsterne for et show, hvor personer (skuespillere) kaldes op for at være forsøgskaniner til diverse torturmaskiner. Derefter føres gæsterne ind i en retssal og tvinges til at tilstå mærkelige forbrydelser. Det ligger på Tooley Street, tæt på undergrundsstationen London Bridge.

London Zoo

London Zoo ligger i hjertet af byen i Regent’s Park og har over 750 forskellige dyrearter og over 15.000 dyr i alt. Dermed har haven en af Storbritanniens største samling af dyr og er da også et populært udflugtsmål blandt såvel lokale som turister.
Især børn vil elske London Zoo, som byder på timevis af underholdning blandt dyr i alle farver og former: Næsehorn, slanger, giraffer, pingviner, aber, elefanter, tigere, fugle og meget, meget mere. I et stort akvarium kan man desuden studere et rigt og varieret marineliv.

London Zoo blev grundlagt helt tilbage i 1828 og var verdens første videnskabelige zoologiske have. Den var oprindeligt en plads for videnskabelige studier, men blev senere gjort offentlig. Det var her englænderne første gang kunne opleve eksotiske krybdyr, insekter og et akvarium. Det var også den første zoo, der åbnede en afdeling specielt for børn. Den dag i dag kan de gæsterne opleve et varieret dyreliv i disse forskellige afdelinger, samt et stort fuglevoliere med en lille bro og et vandløb hvorfra eksotiske fuglearter kan ses flyve frit rundt.

Haven har et “Happy Families area” med legesyge oddere, aber og surikatte. Sidstnævnte vil familiens yngste sikkert genkende som den lille, sjove Timon fra Løvernes Konge. Børnene vil også nyde bondegårdsområdet, hvor de besøgende kan komme helt tæt på dyrene. Endnu et hit for børnefamilierne er fodringstid hos pingvinerne og pelikanerne, samt showene ”Animals in Action”, hvor dyrene viser deres evner inden for flyve- og hoppekunster. Haven indgår i et aktivt i omfattende dyrebeskyttelsesarbejde både i Storbritannien og i mere end 80 andre lande. Beskyttelse af vilde dyrearter og deres naturlige omgivelser er en vigtig del af havens mission, og de besøgende kan se en udstilling, som handler om netop dette verdensomspændende arbejde med beskyttelse af dyrelivet og truede arter. London Zoo ligger i Regent’s Park 10 minutters gang fra undergrundsstationen Camden Town.

Westminister Abbey

Westminister Abbey åbner dørene til et vigtigt stykke engelsk historie. Den gamle klosterkirke er over 900 år gammel og har lagt rum til kroninger af monarker og begravelser af såvel royale som andre betydningsfulde personer. Kirken er en meget populær seværdighed og har hvert år mere end 1 million besøgende.

Westminister Abbey er en stor gotisk kirke, som oprindelig fungerede som klosterkirke – derfor navnet Abbey. Det var Kong Edward Bekenderen, der lod kirken opføre omkring 1045-1050, og den er et fremragende eksemplar på god kirkekonstruktion. Kirkens officielle navn er Collegiate Church of St. Peter og den ligger i kvarteret Westminister meget tæt på Westmininster Palace og Big Ben.
Alle engelske monarker er blevet kronet, gift og begravet i Westminister Abbey siden 1066. Dog med undtagelse af Edward V og Edward VIII, som aldrig blev kronede. De nuværende bygninger er dateret tilbage til det 13. og det 16 århundrede, og bygningerne er således omkring 700 år gamle.

På Westminister Abbeys kirkegård ligger konger, dronninger, statsmænd, poeter, filosoffer og videnskabsmænd begravet. Blandt de store personligheder kan man finde Isaac Newton og G. F. Händel. Disse to ligger i det man kalder Poets’ Corner – poeternes hjørne – som ligger i kirkens sydlige tværskib. Poets’ Corner var oprindelig gravsted for digteren Geoffrey Chaucer, men senere også for andre store kulturpersonligheder. Charles Dickens, T.S. Eliot, William Blake og William Shakespeare hviler også her. En anden kendt seværdighed er Den Ukendte Soldats grav, der kom til 11. november 1920. Denne grav indeholder en ukendt soldat, som blev dræbt på slagmarken under 1. verdenskrig. Detaljerne om hans død og hvor han døde holdes hemmeligt, således at graven kan stå som symbol på alle soldater, der faldt under krigen.

Kirken rummer en lang historie og byder jævnligt på nye overraskelser. I 2005 fandt man graven af Edward I, bedre kendt under navnet Edward Bekenderen (Edward the Confessor), under en mosaik foran alteret. Ved hjælp af radarteknologi har man fundet denne og andre kongelige gravsteder, der daterer mere end 800 år tilbage i tiden. På Westminister Abbey Museum kan man blandt andet se gravmateriale og andre skatte fra middelalderen, dele af gamle skulpturer, Mary II’s trone og kopier på gamle regalier, så som kroner og spir. Kirken fungerer dog ikke kun som museum, men bruges også i dagligdagen af mange tusinde kristne kirkegængere. Der holdes stadig gudstjenester og andre arrangementer. Den nærmeste undergrundsstation er St. James Park.

Madame Tussauds voksmuseum

Har du lyst til at se Shakespeare, Kylie Minogue, Charlie Chaplin og Spice Girls? Disse og mange andre kendte personer er samlede på Madame Tussauds voksmuseum. Man skal nok ikke forvente en hyggesamtale med dem. Til gengæld er de uhyggeligt levende at se på. Madame Tussauds er en af Londons mest populære attraktioner og tiltrækker hvert år mere end to millioner besøgende. Kvinden, der har lagt navn til museet, Marie Tussaud, designede dødsmasker af mennesker, der blev henrettede af guillotinen under den franske revolution. Blandt andet lavede hun en maske af Marie Antonioette, som stadig kan ses på museet. Museet åbnede i 1835 og rummer i dag et væld af både historiske og nutidige personer.

Museet er enormt og har flere forskellige afdelinger. I Grand Hall kan man se statsoverhoveder og kongeligheder fra den engelske historie. Spirit of London er en helt lille forlystelse i form af en taxitur gennem 400 års engelsk historie. Blandt alle de historiske skikkelser kan man se de nyeste kendisser inden for sport, populærmusik og film. Og de besøgende kan ikke blot se på figurerne men også deltage i forskellige interaktive lege med dem. Eksempelvis kan man kan være med på scenen, når Amy Winehouse modtager sine Music Awards, man kan se traileren til den nyeste Bond-film sammen med Daniel Craig, spille basketball med High School Musical-stjernen Zac Efron – eller hvad med en skræmmende Halloween-tur med tegneseriehunden Scoopy-doo? Temaerne skifter med jævne mellemrum, så der er altid noget nyt at se for tilbagevendende gæster.

Det er både imponerende at skue de meget nøjagtige voksmodeller og samtidig en sjov og overraskende oplevelse for hele familien. Men de mindste børn skal måske skånes for Madam Tussauds Rædselskabinet (Chamber of Horros), der trods en humoristisk tone kan få hårene til at rejse sig selv på fuldvoksne besøgende. Her fremvises scener fra skrækfilm, mordere og andre uhyggelige personligheder i et dystert scenarium af specialeffekts og lyde. 
For at komme til museet via undergrundsbanen skal man stå af ved Baker Street.

London Trocadero

London Trocadero markedsfører sig selv som Londons førende “dining, entertainment and shopping centre”. På de fem etager ved Piccadilly Circus kan unge som gamle boltre sig i alt fra kasino og bowling til shopping, biografgang og sexudstilling.

Trocadero byder på et par restauranter og caféer, med blandt andet sushi, samt en håndfuld barer og diskoteker med en sofistikeret profil. Derudover har centret 10-15 butikker indenfor modetøj, accessories, elektronikudstyr og musik. Underholdningen er dog klart det, der fylder mest på London Trocadero – og her er noget for enhver smag! På Golden Nugget Casino kan der blandt andet spilles amerikansk roulette, blackjack og forskellige slags poker. Derudover har klubben et stort udvalg af spillemaskiner. Kasinoet viser sport og serverer snacks, drinks og middagsretter inden for pubgenren. Funland er et stort forlystelsescentrum med bowlinghal, pool-lounge, et bredt udvalg af interaktive videospil, en sportsbar og den lidt mere stilfulde ”Le Bar”, hvor man kan få serveret en cocktail oven på centrets strabadser. Funland har åben alle årets dage, undtagen juledag fra klokken 10.00 til midnat. På lørdage er der åbent til klokken 01.00.

Trocadero byder også på Gamerbase, hvor der kan spilles et bredt udvalg af computerspil med venner eller online spillere. World of Warcraft, Counter-Strike, Battlefield, DOTA, Warhammer Dawn of War, Warcraft 3 og Lord of the Rings er blot et lille udsnit af udvalget. Der er gode faciliteter i form af blandt andet hurtige internetforbindelser, bar og et privat rum med plads til 10 spillere. Amora er en udstilling om kærlighed og sex, hvor den besøgende bliver indsat i alt fra tantrasex, de erogene zoner og kunsten at flirte. I Aphrodisiac loungen kan man få serveret en sensuel drink. Amora er åben alle dage fra middagstid til midnat. Det er gratis at komme ind på centeret, der ligger lige ved Piccadilly Circus.

Tower of London

Hjem for kronjuveler, Beefeaters og torturkamre. Kongeborgen, Tower of London, ligger grå og bombatisk på Themsens nordlige bred ikke langt fra Tower Bridge. Her har den ligget i over 900 år, og i dag har den fået plads på Unescos liste over verdenskulturarv.
Tower of London – eller bare Tower – blev grundlagt 1078 af Vilhelm Erobreren. White Tower er den ældste del af slottet og fra den tid, da borgen blev grundlagt. Gennem årene er Tower blevet ombygget op til flere gange, og i dag er borgen et enormt kompleks bestående af flere bygninger. Tower har en 900 år gammel historie som royalt palads, fort og kaserne. I dag er borgen indrettet som museum, og en af Londons absolut største seværdigheder.

Museet fortæller om Tower of Londons begivenhedsrige og blodige historie. Der er mange sande og grusomme historier koblet til slottet: torturkamre, henrettelser, barbariske konger og meget andet. Derudover tager myterne og spøgelseshistorierne også en del plads i Towers historie og nutid. Mest af alt er Tower kendt for dets rødklædte Beefeaters, der holder vagt ved slottet. Ud over at være kongebolig har borgen har også fungeret som fængsel for personer med høj status i samfundet. Her har berømtheder som Rudolf Hess og Lady Jane Gray siddet fanget. Mange skæbner har også fået hugget hoved af i de store bygninger, blandt andre to af Henry 8.s koner. En af myterne omkring Tower er ravnene. Ifølge sagnet vil det betyde kongerigets undergang, hvis de en dag forlader Tower of London.

De besøgende har mulighed for at leje en lydindspilning med historien bag Tower, som man så har i ørerne, mens man år rundt på museet. Man kan også få personlige rundvisninger. White Tower er en af de mest interessante dele af slottet. Her tilbydes guidede turer flere gange om dagen, med masser af spændende baggrundsfakta og skøre historier om tårnets historie. En af de mindre skræmmende seværdigheder på slottet er samlingen af kronjuveler på Jewel House, hvor man bl.a. kan se kongespirer, sværd og 1000 år gamle diamanter og ædelstene. Den nærmeste undergrundsstation er Tower Hill, og kommer man med tog skal man stå af på en af stationerne Fenchurch Street eller London Bridge.

Hyde Park

Det er formentlig Londons ældste park. Udover det berømte Speakers Corner rummer Hyde Park både tennisbaner, en legeplads, en sø og flere caféer. Det er oplagt at tage en slentretur gennem den grønne oase som ligger midt i det centrale London. Hyde Park ligger i det centrale London for enden af Oxford Street og med Kensington Park i vest. Det område, som i dag udgør Hyde Park, blev i 1536 Henry VIII’s ejendom, da kongen ville bruge parken til jagt. Før 1536 havde parken tilhørt munkene i Westminster Abbey. Først senere blev parken åbnet for offentligheden. I 1800-tallet blev den kunstige sø Serpentine anlagt efter idé af Kong George II’s hustru, der var gartner. Søen blev til af en inddæmmet flod og ligger midt i parken. I dag kan parkens besøgende nyde synet af den eller leje en lille robåd og tage en tur ud på vandet. Der er i det hele taget masser muligheder for at være aktiv i det 142 hektar store område. Parken bruges af mange lokale i forbindelse med den daglige motion og søndagsudflugterne. Parken har 6 tennisbaner og er oplagt til en joggingtur, en ridetur eller en fodboldkamp.

Som turist kan det anbefales at tage en gåtur gennem det store, grønne område. Parken har mere end 400 træer, en smuk rosenhave og mange forskellige fuglearter. De små familiemedlemmer kan muntre sig på lejepladsen ”The Magenge”, som ligger ved Edinburgh Gate. Parken indeholder desuden en kirkegård for kæledyr, og i sommermånederne holdes der søndagskoncerter. Hyde Park byder også på et par seværdigheder, blandt andet den store Marble Arch, der oprindelig var porten til Buckingham Palace, men blev flyttet til sin nuværende plads i parkens nordøstlige hjørne i 1851. Hyde Parks mest kendte attraktion er Speakers Corner, selvom der ikke er det store at se i til dagligt. I dette hjørne af parken har almindelige borgere gennem mange hundrede år kunnet stille sig op på en medbragt stol eller kasse og bruge deres grundlovssikrede ytringsfrihed. Den ganske unikke mulighed er gennem tiderne taget i brug af store personligheder som George Orwell og Karl Marx. Men også lokale politikere og ganske almindelige mennesker har talt for Londons borgere her. Hver søndag formiddag kan alle der har lyst komme forbi og åbne deres hjerte eller blot lytte på andre som gør det.

Efter udfoldelserne i Hyde Park kan de besøgende indtage en forfriskning eller et måltid på en af parkens caféer eller restauranter. Eksempelvis The Dell, hvorfra der er udsyn over Serpentine. Der er flere små kiosker rundt omkring i parken, hvor der kan købes forfriskninger. Den nærmeste undergrundsstation er Hyde Park Corner.

Kensington Gardens

Kensingtons Gardens var engang en private have tilhørende det royale residens Kensington Palace. Parken støder op til Hyde Park og er i dag oplagt mål for en vandretur blandt smukke haver, mindesmærker og den sjove legeplads, som er opført til minde om Prinsesse Diana. Kensington Gardens ligger hovedsagligt i kvarteret City of Westminister, umiddelbart vest for Hyde Park. De to parker er adskilt af ringvejen men Kensingtons Gardens opfattes ofte som en del af Hyde Park. Kensington Gardens dækker et område på lidt over 1 kvadratkilometer, og blev anlagt cirka 1728-1738 efter idé af Dronning Caroline, der var gift med George II. I 1730 blev den kunstige sø Serpentine anlagt. Den ligger både i Hyde Park og Kensington Garden, og Serpentine-broen forbinder de to parker.

Parken anvendes flittigt til solbadning, joggingture, cykelture og picnic i det grønne. Den har flotte anlagte haver som eksempelvis den hollandske have og den italienske have. Sidstnævnte består af fire fontæner og klassiske skulpturer. Parken indeholder også to statuer af henholdsvis Dronning Victoria og Peter Pan, samt et mindesmærke for den engelske officer Speke. Derudover kan de besøgende nyde parkens særdeles rige fugleliv midt i det centrale London. Kensingtons Gardens er lidt mere formel og velanlagt end Hyde Park, hvorfor den ofte opfattes som den finere af de to.
Oprindeligt tilhørte Kensington Gardens den royale bolig Kensington Palace. Prinsesse Diana boede her indtil sin tragiske død i 1997, og derfor er det også her i parken man har valgt at opføre en legeplads – Memorial Playground – dedikeret til Diana. Legepladsen består blandt andet af et gigantisk piratskib i træ og vil uden tvivl more familiens yngste medlemmer. Børn over 12 år må ikke benytte legepladsen. Mere end 750.000 børn anvender hvert år legepladen, som har åbent i dagens lyse timer.

I parkens sydøstlige hjørne ligger Albert Memorial, som er et mindesmærke for Prins Albert, Dronning Victorias elskede mand, der døde af tyfus i en alder af 42. Mindesmærkes blev oprettet straks efter hans død for at hylde ham og hans interesser. Selve mindemærket består af et farverig, gotisk tårn omgivet af marmorfigurer. I 1998 blev det genåbnet efter en omfattende 4-årig renovering og er i dag utrolig smuk at se. Følger man med på en guidet tur, får man adgang til mindesmærkes indenfor det gyldne stakit. Parken byder også på andre guidede rundture. For eksempel Peter Pan and friends, Royal Ladies of Kensington eller julerundturer. Besøgende kan også ligge vejen forbi kunstmuseet Serpentine Gallery, som udstiller moderne og nutidig kunst.

Regent’s Park i London

Henry VIII brugte parken til at jage i under hans regeringstid. Dengang var parkens eneste forhindringer en vandgrav og en jordvold. I dag er Regent’s Park stilet med flere anlagte haver, og gennem parken løber Regent’s Canal, med en tilhørende hejrekoloni og et område med små både. Regent’s Park har fine sportsfaciliteter med mulighed for at dyrker flere forskellige sportsgrene, blandt andet tennis, atletik, softball, fodbold, rugby og frisbee. I centrum af sportsområdet ligger The Hub – parkens underjordisk omklædningsrum, som blev åbnet af Dronning Elizabeth i 2005.

Parken er omkring to kvadratkilometer og har op til flere fine haver, for eksempel den fornemme italienske have, den engelske have samt Queen Mary’s have. Indeni Queens Mary’s have ligger et Open Air Theatre. Parken har også en smuk rosenhave med mere end 30.000 roser af omkring 400 forskellige arter. De yngste familiemedlemmer kan more sig på en af parkens tre legepladser, ligesom London Zoo i parkens nordøstlige ende, vil være et stort hit hos børnene.

I parkens vestlige område ligger Winfield House, som er den amerikanske ambassadørs officielle residens. Tæt herved ligger også Regent’s Parks moské, som bærer det officielle navn London Central Mosque. Den store halvkugle er et vartegn for Regent’s Park, og kan ses tydeligt fra mange dele af parken. I udkanten af parken ligger Regent’s College. De nærmeste Underground-stationer er Regent’s Street, Baker Street og Great Portland Street.

Shopping i London

Oxford Street

I kvarteret City of Westminister ligger Londons måske mest kendte shoppinggade, Oxford Street. Den starter ved Marble Arch i Hyde Parks nordøstlige hjørne og løber forbi Oxford Circus ned til St. Giles’ Circus og Tottenham Court Road.

Gaden har over 300 butikker, der byder på alt hvad hjertet begærer inden for modetøj, tasker, sko, elektronik, sportstøj, skønhedsprodukter og meget andet i flere forskellige prislejer. Mange kendte mærkevarekæder ligger på Oxford Street, som for eksempel: Zara, Gap, Urban Outfitters, Nike Mexx, Mango, Monsoon, Frensch Connection, Esprit, Bik Bok, New Look, Next og Adidas. Derudover er der flere store varehuse som Marks & Spencer, John Lewis og Selfridges. Sidstnævnte er Englands næststørste efter Harrods og har ligget på samme plads i næsten 100 år.

Oxford Street huser også Primark, der er et shoppingmekka for de der elsker den sidste nye mode inden for tøj, tasker og accessories til utralave priser. Den kan være direkte farligt at træde ind i Primarks! I dette prisniveau kan ikke engang Topshop og H&M; – der også er at finde på Oxford Street – være med. Topshop har til gengæld en helt egen serie designet af supermodellen, og Topshop elskeren, Kate Moss.

Oxford Street er andet og mere end bare tøjbutikker. Her kan man finde boghandleren HMV, Games – der sælger PC-spil – Disney Store samt den store Zavvi, der har alt inden for musik, spil, dvd’er, ipods med mere. På Tottenham Court Road finder man et bredt udbud af elektronikbutikker. Er man blevet sulten oven på en hektisk omgang shopping, har Oxford Street masser af muligheder inden for diverse caféer, Subway-sandwich, friskpresset juice, muffindseksperter og bagelsbagere. EAT er en alternativ fastfood kæde som kan anbefales. De har sund og hurtig mad, som for eksempel sushi, suppe, tærter og salater. Klassiske fastfoodkæder som McDonalds, KFC og andre asiatiske af slagsen, er også at finde på gaden. Nærmeste undergrundsstation er Oxford Circus, Bond Street, Marble Arch eller Tottenham Court Road (ved St. Giles’ Circus).

Der er mere shopping at komme efter i sidegaderne til Oxford Street. På Regent Street ligger modebutikker i mellemprislejet, og her finder man nogle af Londons ældste butikker. Undergrundsstation Oxford Circus og Piccadilly Circus ligger i hver sin ende af Regent Street. En anden sidegade er New Bond Street – eller bare Bond Street – som byder på fashionabel shopping i den dyre ende. Gaden er populær blandt kendisser, og den er en af Londons mest eksklusiv shoppingområder. Parallelt med Regent Street løber Carnaby Street, der har en både hyggelig og trendy atmosfære, med streetmode og designertøj af nye, lovende talenter.
En anden god Shoppinggade er Kings Road, der byder på en god blanding af moderne streetwear og designerbutikker – både tøj- og møbeldesign. Nærmeste undergrundsstation er Sloane Square. For de der går efter eksklusive mærkevarer og de allernyeste trends fra verdens modeelite, er butikkerne og varehusene på Knightsbridge og Brompton Road en oplagt mulighed. Tag undergrundsbanen til Knightsbridge.

Covent Garden

I området omkring Covent Garden finder man både modetøj og mange små, finurlige specialbutikker. På Covent Garden Market kan man shoppe antikviteter og kunsthåndværk. Der er en rigtig hyggelig stemning omkring markedet og ofte ser man folk optræde med musik eller anden form for gadeunderholdning. De nærmeste undergrundsstationer er Covent Garden og Leicester Square. En af Londons specialiteter er netop markeder, og her er der rigtig mange at imellem.

Portobello Market

Portobello Market strækker sig langs hele Portobello Road som ligger i Notting Hill. Man bør besøge markedet fredag eller lørdag, hvor der stande med second hand-tøj og antikviteter af alle slags. I markedets nordlige ende holder de unge, håbefulde designere til. På hverdage er det mest frugt og grønt marked, men der er flere alternative butikker i området er også værd at ose rundt i. De nærmeste undergrundsstationer er Notting Hill Gate og Ladbroke Grove.

Camden Market

I området ved Camden Market kan man ose rundt i flere tusinde butikker og boder med second hand-tøj, kunst, smykker, møbler, upcoming designers og meget mere. Faktisk er hele Camden Town ét stort handelsområde og stemningen er en oplevelse i sig selv. De nærmeste undergrundsstationer er Camden Town eller Chalk Farm.

Borough Market

Vil man gå i Jamie Olivers fodspor, skal man besøge Borough Market, hvor der sælges lækre madvarer i alle afskygninger. Markedet ligger på Stoney Street 
tæt ved stationen London Bridge.

Harrods Stormagasin

Harrods Stormagasin er ikke blot stort. Det er enormt! Faktisk er det en af verdens største stormagasiner, og man skal ikke blive forundret hvis man farer vild i de mange rum. Man vil helt sikkert ikke være den første. Selv om man ikke har lyst eller råd til at handle i det prominente Harrods skal man alligevel lægge vejen forbi. Stormagasinet er som en kæmpe udstilling af alverdens varer, og kan være en oplevelse bare at ose rundt og imponeres af udvalget. Det er ikke som et shoppingcenter hvor diverse billige tøjkæder er repræsenteret og en amerikansk fastfoodrestaurant er placeret i midten. Harrods er fyldt med luksus fra 1. til 7. etage.

Stormagasinet blev grundlagt 1849 af Charles Henry Harrod. Herefter tog sønnen over og forretningen voksede hurtigt. Bygningen blev udsat for en voldsom brand i 1883, men står i dag som en flot arkitektonisk oplevelse med sine art nouveau vinduer. Da Fayed-familien købte Harrods i 1985 tog en større udvidelse fart. Familien betalte 615 millioner pund for forretningen og investerede yderligere 300 pund i istandsættelse. I dag er Harrods en af verdens absolut største stormagasiner.

I alt har Harrods 7 etager, og bygningen var den første i verden til få installeret rulletrapper. På toppen af den rullende trappe blev nervøse kunder tilbudt Brandy til at dulme nerverne. Harrods mottoet er “All Things for All People, Everywhere”, og stormagasinet rummer da også mere end 330 forretninger, med alt hvad hjertet begærer inden for tøj, parfume, musik, sportsudstyr, smykker, møbler, legetøj, mad og meget andet. Man kan sågar shoppe sit nye husdyr hos Harrods. Der er også en speciel brudeafdeling og i december måned er der en imponerende juleafdeling. De mest specielle man kan erhverve sig i Harrods er en Madam Tussauds voksfigur af sig selv! Sådan en koster en kvart million pund.

Foruden almindelige butikker har Harrods blandt andet en skrædder, et spabad, en barber og et cateringfirma. Bygningen rummer også 28 restauranter, der serverer alt fra tapas til sushi. På den modsatte side af gaden finder man desuden Harrods 102, der har butikker som HMV (boghandler) og den eksklusive tøjbutik Turnbull &Asser.; Harrods har i siden grundlæggelsen for 150 år siden stået for luksus og ekstravagance. I dag har stormagasinet da også regler for hvilke beklædningsgenstande kunderne ikke må bære, eksempelvis er klipklappere ikke velkomne.

På en travl dag har Harrods op til 300.000 tusinde kunder. Gennem tiderne har Harrods har haft flere kendte kunder som eksempelvis Oscar Wilde, Sigmund Freud, A.A. Milne og flere medlemmer af kongefamilien. Også et par nulevende kendisser har arbejdet på Harrods, for eksempel Pierce Brosnan, som arbejdede på apoteket. Harrods ligger på Brompton Road i kvarteret Knightsbridge i det central London. Den nærmeste London Underground-station er Knightsbridge Station som ligger på Piccadilly Line.

Piccadilly Circus

Piccadilly Circus er egentlig blot et stort trafikknudepunkt, men med sit inferno af røde Londonbusser, neonskilte, historiske bygninger samt shopping og underholdning er pladsen blevet en turistattraktion på linje med New Yorks Time Square. Den livlige og trafikerede plads Piccadilly Circus ligger i kvarteret West End, hvor den har været trafikalt knudepunkt og mødeplads siden 1819. Pladsen er opkaldt efter en skrædder fra 1600-tallet ved navn Picadil, som blev rig og byggede et hus i nærheden. De der forventer at se et cirkus på den store plads bliver skuffede. Ordet ”circus” er latin og betyder cirkel. Piccadilly Circus er nu ikke helt cirkulær, men mere trapezformet. Til gengæld er den centrum for shopping og underholdning, og på den led er der måske alligevel lidt cirkus over denne livlige attraktion. Blandt reklametavler og neonskilte kan man også se en enorm buet tv-skærm, der tager imod pladsens folkemylder. Faktisk kom de første reklamelys til allerede i slutningen af 1800-tallet.

Pladsen har forbindelse til flere store gader, inklusiv shoppingstrøgene Oxford Street, Regent Street og Coventry Street. Sidstnævnte fører videre til Leicester Sqaure. Teatergaden Shaftesbury Avenue munder ligeledes ud i Piccadilly Circus. Her kan man opleve nogle af Londons bedste stykker, som ikke sjældent ender på Broadway. Picadilly Circus er en livlig plads døgnet rundt. Om natten er de store skilte neonoplyst, og det emmer af publiv og storbystemning.
Flere storartede bygninger ligger omkring pladsen, heriblandt London Pavilion, der engang var musikscene men i dag er en del af shoppingcentret London Trocadero. En anden bemærkelsesværdig bygning er Criterion Theatre. Her kan man blandt andet opleve Reduced Shakespeare Company opføre den store forfatters samlede værker på cirka 97 minutter. Opførelsen er meget populær, så det kan anbefales at bestille billetter på forhånd.

Der er som sagt masser af shoppingmuligheder i området. Lige ved pladsen ligger Virgin Megastore samt konkurrenten HMV. Sportsbutikken Lillywhites har ligget her siden 1925. På London Trocadero er der dels shoppingmuligheder, men frem for alt er det centrum for en række forlystelser som bowling, erotikudstilling, kasino, spillemaskiner og biograf. Og Oxford Street er byens største shoppingstrøg med over 300 butikker. I midten af den store plads rejser der sig en bronzefigur af en bevinget bueskytte. Statuen blev rejst som monument over filantropen Lord Shaftesbury som et symbol på kristen velgørenhed. I dag bærer statuen navnet Eros (kærlighedsguden fra den græske mytologi) i folkemunde. Lige under Picadilly Circus ligger London Underground-sationen, der bærer samme navn.

Sightseeing i London

Sightseeingbusser i London

London Eye, Piccadilly Circus, Big Ben Tower of London, Buckingham Palace og så videre. Alle Londons seværdigheder kan nås fra taget af de berømte røde busser, som dækker hele byen. Det er en god måder at se London på og man kan kombinere sin helt egen rute.

Byens største og mest populære turistbusselskab er Original London Sightseeing Tour, som ejer de røde dobbeltdækkere der kører rundt overalt i London. Der er seks forskellige linjer at vælge imellem, som i alt har mere end 90 stoppesteder, og dækker alle Londons hovedattraktioner. Man behøver ikke at nøjes med at se byen fra bussen tag, men kan hoppe af og på præcis som man lyster.
En billet koste 42 pund for voksne og 22 for børn, priserne kan dog variere lidt alt efter sæson. Billetten gælder i 24 timer, det vil sige ind til næste dag på samme tidspunkt, og i dette tidsrum kan man frit benytte alle buslinjer og stå af så mange gange man vil. Det er helt frivilligt om man vil blive siddende i bussen, hvor en kyndig guide fortæller historien bag alle seværdigheder, eller stå af for at se nærmere på nogle af attraktionerne eller spise frokost, for senere at hoppe på en bus igen. På den måde kan man kombinere sin helt egen sightseeing tur rundt i byen.

De seks buslinjer hedder: The Original Tour, The City Sightseeing Tour, The Loop Line, The Museum Tour, Station Connector og Capital Connector. De to sidstnævnte er ikke egentlige sightseeing-linjer, men forbinder de andre ruter, så det er enkelt for turisterne at bevæge sig inden for busnettet.

Den gule Original Tour kører forbi Londons største attraktioner inklusiv Buckingham Palace, Piccadilly Circus, The National Gallery, Big Ben, London Bridge, St. Paul’s Cathedral, Tower Bridge, Tower of London og Westminster Abbey. Den fulde tur tager cirka to timer.

Den røde City Sightseeing Tour tager ligeledes to timer, og er mere tilpasset udenlandske turister og turister med børn. Der er mulighed for guidning på flere forskellige sprog, heriblandt fransk, tysk og spansk, og børnene får en lille aktivitetspakke til at underholde sig med. Hovedattraktionerne er stort set de samme som med den gule linje.

The Loop Line kører mellem områderne West End og Westminster samt Waterloos internationale togstation. Hovedattraktionerne er blandt andre National Gallery, Trafalgar Square, Sherlock Holmes Pub, Westminster Pier, London Eye, Lambeth Palace, Big Ben, Downing Street og Piccadilly Circus. Turen tager omkring 50 minutter.

Den blå Museum Tour er et godt valg for de der vil kombinere Londons bedste museer med andre store attraktioner. Ruten går blandt andet forbi Kensington Palace, British Museum, Natural History Museum, Science Museum, stormagasinet Harrods, shoppinigområdet Knightsbridge, Hyde Park, Piccadilly Circus, Shaftesbury Avenue, Royal Albert Hall og Albert Memorial i Kensington Gardens. Denne linje har også guidning på flere forskellige sprog, og tager omkring 1½ time.

London Walks

”Den bedste måde at opleve London på, er til fods”, er London Walks motto. London Walks tilbyder billige guidede ture rundt i den store hovedstad i et behageligt tempo, hvor alle kan være med. Turene er som regel ikke mere end 2 kilometer lange. Til gengæld er de spækket med oplevelser og informationer.

London Walks har et bredt udbud af vandreture inden for flere forskellige temaer. En del ture er centreret omkring kendte personligheder (fiktive eller virkelige), eksempelvis Harry Potter, The Beatles, William Shakespeare, Charles Dickens, Oscar Wilde og Sherlock Holmes. På disse ture kommer man rundt til de mest betydningsfulde steder i for den pågældende personligheders univers, og får mange sjove, interessante historier om deres liv i London. Andre ture går til kendte områder og attraktioner som for eksempel Westminister Abby, Greenwich, det jødiske kvarter og Camden. Derudover er der museumsrunder, spøgelsesture, ture over Da Vinci Mysteriet, historiske ture, pub-runder, juleture og meget, meget mere.

London bydele og områder

Battersea

Battersea ligger på Themsens sydlige bred og er et distrikt i det sydlige, centrale London. Her er en utrolig park og Battersea er en ideel base, hvorfra man kan opleve alle de fantastiske seværdigheder og attraktioner i London. Der er utroligt mange historiske seværdigheder, skønne shopping-muligheder, superb arkitektur og et vildt natteliv lige udenfor døren, og der er virkelig gode offentlige transportmuligheder, så hele storbyen er indenfor nem rækkevidde.

Battersea Park er betegnet som en af de mest interessante parker i London. Den blev grundlagt af Dronning Victoria i 1858 og strækker sig over 200 hektar langs Themsen. I parken er der mange muligheder for sports-elskere, da der god mulighed for atletik, jogging, fiskeri, roning, tennis, cykling, fodbold, rugby, cricket og hockey. Der er ofte større begivenheder i parken med udstillinger og lignende og der er ligeledes børne-zoo.

Besøg Festival Gardens i parken og se Peace Pagoda, der er mindemærke for Hiroshima Day. Nyd en aften i teatret eller besøg de mange museer og gallerier. I Londons West End er der nogle af verdens bedste shows og Saatchi Gallery nær Sloane Square har en enorm kunstsamling. Tag til Kings Road, hvor du kan shoppe eller besøg markederne for at gøre et kup. I London finder man næsten uendeligt mange seværdigheder, men vi kan anbefale et besøg ved Buckingham Palace for at se vagtskiftet. Se politikerne ved Parlamentet og oplev Tower of London med de uhyggelige fangekældre. Uanset hvad du beslutter at foretage dig under ferien i Battersea, er du garanteret virkelig mindeværdige øjeblikke.

Bayswater

Bayswater i det vestlige London grænser op til den nordlige ende af Hyde Park og Kensington Gardens. Det er et af de mest populære områder i storbyen London og er hjem for mange kendte beboer, herunder premierministre, filmstjerner, musikere, poeter, kunstnere og opfindere. Med det varierede multikulturelle samfund, er området hjem for rige arabere og grækere samt mange fra USA og Brasilien. Bayswater har smukke haver, victorianske pladser, kønne gader og trendy butikker, og det er en meget populær destination for ferier i London – både til korte storbyferier og romantiske ferier.

Der er virkeligt gode offentlige transportmuligheder i og omkring Bayswater, så det er nemt at komme frem til alle Londons attraktioner og seværdigheder. Du kan gå en tur i Hyde Park eller shoppe i Knightsbridge eller Notting Hill og besøge markederne i Portobello. Du kan opleve alle seværdighederne som London Eye eller se vagtskiftet ved Buckingham Palace. Besøg Tate Britain med såvel engelsk som international moderne kunst. Se et af de anmelderroste West End shows eller tilbring aftenen på de mest hippe natklubber og cocktailbarer i det summende Soho distrikt. Queensway og Westbourne Grove er Bayswaters mest travle hovedgader og her finder man gode etniske restauranter. Nyd atmosfæren ved Piccadilly Circus – Londons version af Times Square og du bør ikke gå glip af Leicester Square og Trafalgar Square ikke langt derfra. Hvis du er heldig kan du også opleve en koncert i 02 Arena, men ellers har Madame Tussaud’s Voksmuseum også været en puplikumsfavorit helt siden 1800-tallet. I Bayswater er der så meget at opleve, at du gerne vil tilbage igen snart.

Camden Town

Camden er kendt som Londons kulturelle kvarter og her oser det af inspiration i en af byens livligste områder. Her bliver moderne og traditionelt blandet sammen i en livlig og international kombination med berømte markeder, farverige butikker, restauranter, barer, pubs, klubber, trendy musik-steder, teatre og biografer. Udover af være en turistmagnet, er Camden også meget populær blandt Londons trendsettere som kommer her for at suge til sig af boheme atmosfæren.

Camden er enhver fashionistas paradis, uanset om det er burlesque, glitter, goth, punk eller etnisk – markederne har det hele. Området ved Regents Canal har noget af den mest varierede shopping i London med mode, antik, musik, kunst, håndværk og meget mere i butikker og markeder. Efter at have besøgt alle butikkerne kan du forkæle dig selv med en kold øl, et glas vin eller en varm kakao ved den smukke kanal. Bloomsbury er et af Londons bedste områder med grønne pladser, smukke bygninger, springvand, statuer og haver, så tag en gåtur langs Russel, Bloomsbury eller Gordon Squares. Efter solnedgang kan du besøge alle musikstederne. Alle store navne fra The Stone Roses til U2 har spillet i Camden på et eller andet tidspunkt, så her er meget at komme efter for musikelskere.

Covent Garden

Covent Gardens i hjertet af Londons West End er kendt som hovedstadens bedste destination for underholdning. På de åbne pladser er der jonglører, mimere, kunstnere og musikere, som underholder over 30 millioner turister årligt. Med så meget at se og opleve indenfor gåafstand, kan du bare tage de behagelige sko på og forberede dig på at blive imponeret. Picadilly Circus er en meget travl plads i nærheden og her mødes flere af Londons store veje, så du kan nemt opleve seværdighederne på Regent Street, Shaftesbury Avenue, Picadilly og Covent Street her fra. Londons berømte Leicester Square ligger også i hjertet af dette underholdningsdistrikt. Se Kleopatras Nål og London Aquarium ved Themsen, det er et af Europas største.

Trafalgar Square med Nelson’s Monument har været et centralt mødested siden middelalderen. Fra Trafalgar Square kan du gå til Buckingham Palace og se vagtskiftet. Ceremonien som er akkompagneret af musik fra et militærband er altid populær blandt turister. Efter en travl morgen med oplevelser og seværdigheder, er den berømte engelsk tradition ‘Afternoon Tea’ en perfekt måde af hvile og slappe af på. Hvorfor ikke tage en aften med ballet i Royal Opera House, et West End show eller besøg de summende pubs eller natklubber, hvor du kan danse til de lyse timer. Uanset hvilken type underholdning, musik eller restaurant du er i humør til, er du helt sikker på at kunne finde det hele i denne del af London.

Docklands

Docklands har gennemgået en gennemgribende forvandling gennem de senere år og er blevet omdannet til et kommercielt og finansielt knudepunkt i trivsel. Det er en ideel base, hvorfra man kan opleve den imponerende storby London og alt hvad den har at tilbyde af attraktioner, historiske landemærker, superb arkitektur, fantastisk shopping og et summende natteliv. For dem, der holder af shopping, er der mere end 200 butikker, barer og cafeer i Canary Wharf, herunder den spektakulære East Wintergarden med atrium i glas, som er et unikt og stilfuldt sted til begivenheder hele året. Oplev udstillingerne på London Docklands museum eller tag til Greenwich for at besøge markederne og opleve Londons maritime fortid, Greenwich er UNESCO World Heritage Site.

Tag rundt i byen for at se Trafalgar Square, Buckingham Palace, Royal Albert Hall, Tower Bridge, Big Ben og gå eller sejl langs med Themsen for at se historiske landemærker. Når det kommer til underholdning, finder man ikke meget bedre end i London. Tidløse shows i Londons West End, store popkoncerter i O2 Arena og det summende natteliv i Soho tilføjer bare endnu mere til byens popularitet. Det at spise ude i London er en fryd for enhver smag og for enhver pengepung – her finder man virkelig alt, lige fra afslappede pub frokoster til Michelin restauranter med orientalske, middelhavsinspirerede og mellemøstlige retter. London er bare utrolig og denne hovedstad har forført besøgende gennem århundreder.

Earls Court

Earls Court er en ideel base, hvorfra man kan udforske alt hvad storbyen London har at tilbyde. Området er en moderne og populær forstad, der grænser op til Kensington og Chelsea, med attraktioner som fantastisk shopping, fortryllende teaterforestillinger og et vildt natteliv. Der er et stort udvalg af hoteller, fra standart til luksus, til den perfekte storbyferie. Under ferie kan du shoppe på Kensington High Street og nyde synet af de imponerende victorianske villaer i Holland Park området. Besøg Imperial College og Natural History Museum, eller hvad med Science Museum eller Victoria & Albert Museet. Tag et afbræk fra de summende gader for at nyde de grønne omgivelser, statuerne, springvand og monumenter i Kensington Gardens og se dine bekymringer flyde væk under en fredelig bådtur.

Du kan se store begivenheder i Earls Court Exhibition Centre, der er en af landets største arernaer. Hvorfor ikke købe billetter til en koncert i Royal Albert Hall, en af Storbritanniens mest ikoniske bygninger, hvor der ofte er både klassiske koncerter og popkoncerter. I London er der fortræffelige muligheder for at spise og drikke – her finder man restauranter fra hele verden, udover de klassiske pubs, og der er noget for ethvert budget. Du kan nyde en cocktail i en trendy bar i Kensington og opleve lysene i West End.

Fulham

I det vestlige London finder man de populære og moderne forstæder Hammersmith og Fulham, som er indenfor nem rækkevidde af såvel byens verdensklasse shopping og underholdning, som det større attraktioner. Shepherds Bush grænser op til området mod nord, Kensington mod øst og Chiswick mod vest. Der er 5 lufthavne, som servicerer London. Der er et stort udvalg af hoteller i alle prisniveauer og til enhver smag her. I London er der en uendelig liste af legendariske landemærker og seværdigheder og den utrolige historie og kultur har imponerer fortsat de besøgende. Oplev en kamp på Stamford Bridge eller Craven Cottage, hvis du vil se det allerbedste indenfor fodbold helt tæt på. Du kan købe alt i London, lige fra designertøj i de dyre butikker til utroligt billige fund på de mange fashionable markeder i byen, særligt Portobello og Camden market bør du ikke gå glip af.

Hvis du er heldig, kan du se store begivenheder i Hammersmith Apollo, der er en af byens bedste musikarenaer. Du kan begive dig mod syd over Hammersmith Bridge og opleve den grønne forstad Barnes, et historisk ‘landsby-område’ hvor man kan se mange interessante bygninger fra det 18. og 19. århundrede. Tag en sejltur på Themsen eller gå selv langs bredden for at opleve alle byens vidundere. Under ferien i London bør du se Big Ben, Tower of London, vagtskiftet ved Buckingham Palace og opleve den summende atmosfære ved et West End show. Vil du se kunst og kultur i verdensklasse under ferien, så tag til National Gallery på Trafalgar Square og Tate Modern.

Holborn

Holborn er et område centralt i London, der udgør et af de tre distrikter, der udgør hjertet af byen. Sammen med Bloomsbury og St. Giles udgør Holborn (BID) Business Improvement District. Her kan du forvente at møde de største indenfor forretningsverdenen og de største advokater, da de ligger tæt på Højesteret for England og Wales. Hvorfor ikke tage en tur rundt i bygningen, der er kendt for at have over 1000 værelser og adskillige kilometer af gange og korridorer. I området finder du mange store attraktioner og populære museer og gallerier. Du kan for eksempel besøge Charles Dickens Museum, hvor du kan se originale manuskripter.

Efter en lang dag med oplevelser, kan du få en cocktail i en af den mange trendy barer eller hvad med en øl i en klassisk engelsk pub. Du er ikke langt fra markederne i Covent Garden, hvor man også kan drikke en kop kaffe mens man ser de sjove gade-underholdere. Intet besøg i London er fuldendt uden at man har oplevet den unikke atmosfære i West End, et at de livligste og mest berømte områder, som er kendt for dine mange turistattraktioner, hoteller, shopping og ikke mindst teatrene, der viser det bedste indenfor musicals. Oplev mad fra hele verden, lyt til livemusik og nyd den inspirerende stemning i Londons natteliv. Tag en sejltur op ad Themsen eller tag med en turistbus for at se nogle af de uendeligt mange attraktioner som Big Ben, Buckingham Palace, London Bridge og Tower of London.

Islington

Islington er et af Londons centrale distrikter, hvor der er virkelig gode transportforbindelser. Man kan se til City of London her fra og man er bare få minutter fra byens største attraktioner. Dette fashionable område er i senere år blevet hjem for Storbritanniens venstrefløj og mange større personligheder fra New Labour bevægelsen bor her. Der er mange ting at opleve i Islington, lige fra pub-teatre til Arsenal kampe på stadion. Sammen med King’s Cross er området virkelig blevet forvandlet til et stilfuldt og dyrt distrikt. Togstationen St. Pancras International i King’s Cross ligner mest af alt et Disneyland Slot og forbinder England med Frankrig og Belgien.

Udover de mange seværdigheder i London, kan man altså nemt tage en weekendtur til Paris her fra. Islington er det perfekte sted at opleve moderne teater, kunst, restauranter, pubs og barer, ligesom man er indenfor nem rækkevidde af alle attraktionerne i London. Tag en unik tur i buen og besøg alle museerne og gallerierne. London tilbyder shopping i absolut verdensklasse og her kan man se de dyreste designerbutikker og virkelig gøre et kup på byens fashionable markeder. Du kan også se opera i Royal Opera House eller en koncert i Royal Albert Hall og så slappe af med en cocktail i en af de hippe barer inden du trækker dig tilbage til dit hotel.

Kensington

Kensington er et velhavende og tæt befolket distrikt i den vestlige del af centrum i London. Du kan tilbringe dagen i det livlige område ved Kensington High Street, som er et travlt forretningsområde kendt for sine fine butikker, eller tag til South Kensington hvor du finder områdets museer. Det imponerende Kensington Palace har været hjem for kongefamilien gennem mere end 300 år og Prinsesse Diana har boet der. Slap af og tag et afbræk fra de summende gader med en slentretur igennem Kensington Royal Gardens og Hyde Park – hvorfor ikke også tage en afstressende sejltur på Serpentine søen. Børnene vil elske parkens store legeplads, der er opført til minde om Prinsesse Diana. Det er et magisk område inspireret af Peter Pan, og er et sikkert sted for de små. Det nærliggende Notting Hill er et skønt sted at besøge med trendy cafeer, moderne restauranter og elegante butikker.

Her kan du også tage ‘Notting Hill Movie Tour’ eller tage en tur langs det berømte Portobello Market, hvor du kan gøre et genbrugskup under ferien til Kensington. I London Zoo er der over 750 forskellige dyrearter, herunder løver, kameler, giraffer, pingviner, tigre og aber. I Royal Albert Hall kan du se en koncert eller du kan tage til Natural History Museum, som blandt andet er kendt for dinosaur-udstillingen. I London kan du finde mad fra alle verdens køkkener og til ethvert budget. Fra thailandske delikatesser til marokkanske specialiteter, traditionelle engelske pubs og indiske restauranter – du kommer aldrig til at mangle valgmuligheder. Hvorfor ikke spise middag tidligt, opleve et West End show og derefter afslutte en god aften med en drink i de trendy barer i området.

Knightsbridge

Knightsbridge er et ultra-eksklusivt og fashionabelt distrikt i det centrale London, som er berømt for sin kultur og for sin finansielle velstand. Her bor mange af verdens rigeste personer, og området er hjem for mange af Storbritanniens aristokratiske familier, huspriserne i området er blandt de allerhøjeste i verden. Fra Knightsbridge er du lige i hjertet af London, indenfor nem rækkevidde af alle byens attraktioner. Uanset om du vil forkæle dig selv med en luksusferie på et spa-hotel, opleve alle seværdighederne eller fordybe dig i historien og kulturen i den imponerende hovedstad, så er Knightsbridge et godt valg. Området er også et shopping-mekka med mange outlets, hvor der er penge at spare på de dyre mærker.

Du kan tilbringe dagen med en shopping tur til de eksklusive stormagasiner Harrods og Harvey Nichols eller til de mange luksusbutikker. Nyd fred og ro fra de summende gader med en slentretur gennem Hyde Park og Kensington Gardens. En sejltur på Themsen er en ideel måde at opleve alle seværdighederne på, her slipper du for trængslen og kan hvile fødderne med uhindret udsyn til de imponerende bygninger. Der tilbydes også ture med eksklusiv spisning. I Royal Albert Hall kan du se en koncert, men du bør også opleve det berømte West End under ferien i London. Der er virkelig gode restauranter og natklubber i London, og i Knightsbridge kan du møde den sociale elite. Hvis du vil have kunst, kultur, haute couture og fine middage, så er det her du skal bo under ferien.

Soho

Oxford Street er et stort forretningsområde i det centrale London og er kendt som en af de travleste shopping gader i Europa. Gaden strækker sig over mere end 2 km fra Marble Arch til Tottenham Court og har mere end 300 butikker. Uanset om du vil købe sko, mode, smykker, mobiltelefoner, møbler, mad, skønhedsprodukter eller sportstøj, finder du det hele her. Her er kendte butikker som Selfridges, Marks and Spencer og Debenhams såvel som butikskæder og mindre kendte mærker, så besøgende kan tilbringe dagevis med at opleve det hele. Se vores gode tilbud på ferier til Oxford Street og Soho i London og udnyt muligheden for at spare penge i butikkerne her.

London er en imponerende hovedstad, som udover shopping byder på fabelagtige seværdigheder. Du kan opleve kendte attraktioner som Trafalgar Square, Picadilly Circus og Covent Garden. Fordyb dig i den glorværdige fortid i denne smukke by med et besøg ved Buckingham Palace, Parlamentet, Westminster Abbey, Victoria & Albert Museum og Tower of London. Soho er Londons livlige boheme distrikt, hvor man finder en livlig og mangfoldig stemning. Det er et lille multikulturelt område af byen, hvor man finder handel, kultur og underholdning. Det er også stedet for det vildeste natteliv du kan opleve i London og det bliver endnu mere levende i weekenden. I London er der spisemuligheder for enhver smag og ethvert budget. Du kan også besøge de fashionable barer, natklubber og musikarenaer for en mindeværdig bytur i Soho.

Paddington

Paddington, Marble Arch og Marylebone er distrikter i det centrale London og er ideelle baser, hvorfra man kan opleve alle seværdighederne og attraktionerne i den skønne hovedstad. London er fyldt med historie, kultur, legendariske landemærker, imponerende arkitektur, museer og gallerier, ligesom man finder et livligt natteliv, udsøgt shopping og vidunderlige teatre. Se vores gode tilbud på storbyferier til London og oplev den spektakulære og glamourøse storby. Oplev seværdigheder som Buckingham Palace, Trafalgar Square, Houses of Parliament, Tower Bridge, Big Ben og St Paul’s Cathedral. Besøg de stilfulde og eklektiske butikker på Marylebone High Street og se Harley Street ikke langt derfra, en af de mest berømte gader i London med rygte for at være centrum for de bedste private lægeklinikker. Tag også en tur i Harrods, Portobello Market eller Notting Hill under ferien.

Paddington nord for Hyde Park og vest for Edgware Road er hjem for den primære togstation, så der er nem adgang til Heathrow lufthavn og mange andre steder. Du kan se vokskopier af berømtheder i Madame Tussaud eller se hele London oppefra i London Eye. Tag et afbræk fra de summende gader med en slentretur gennem Hyde Park og Kensington Gardens. I Regent’s Park kan du se udendørs teater om sommeren, lige fra Shakespeare til Rodgers og Hammerstein, eller du kan tilbringe eftermiddagen med en bådtur på søen. Nyd det allerbedste indenfor teater i Londons West End og slap af i glamourøse restauranter, fine vinbarer, traditionelle pubs eller vilde natklubber efter en lang dag med oplevelser.

Mayfair

Park Lane er et meget fashionabelt distrikt i det centrale London. Området strækker sig over 1 km langs Hyde Park til det eksklusive Mayfair, og er den ideelle base for en weekendtur eller storbyferie i London. Her finder man nogle af de fineste hoteller og beboelser i et af de mest stilfulde og attraktive områder i London. Se de gode tilbud på hoteller i dette område. Oplev alle de store attraktioner som Buckingham Palace, Trafalgar Square, House of Parliament, Tower Bridge, Big Ben, St Paul’s Cathedral. Hvorfor ikke se det hele fra en afslappende bådtur på Themsen. London tilbyder fabelagtig shopping med alt fra eksklusive stormagasiner som Harrods og Harvey Nichols til markederne på Portobello Road, Covent Garden og Camden.

Det er nemt at komme omkring i byen, så alle attraktioner er indenfor rækkevidde. Opera fans kan opleve fantastiske opsætninger i Royal Opera House og alle musikelskere kan se koncerter i Royal Albert Hall. Under en ferie i London bør du ikke gå glip af det berømte West End med de mange shows. I London er der udsøgte spisemuligheder for enhver smag og ethvert budget. Der er alt fra Michelin-restauranter til etniske køkkener, ligesom der er fine vinbarer, cocktailbarer og natklubber, hvor du kan møde byens fashionistaer.

Waterloo

Waterloo distriktet ligger i Lambeth-området lige i hjertet af London. Millioner af mennesker passerer hver dag gennem den berømte togstation, men udover stationen er det et behageligt, fredeligt område af byen, hvor der er meget at se og opleve, ligesom der er nem adgang til alle attraktionerne i byen med de gode transportforbindelser. Waterloo ferier er ideelle til besøgende, der vil bo i et attraktivt og afslappet område af byen, hvor man kan have en rolig base for alle oplevelserne, attraktionerne og seværdighederne i London, som man nemt kan nå med offentlig transport. Waterloo er perfekt for teaterelskere, i området finder man både Old Vic og Young Vic teatrene, som har haft uendeligt mange kendte teaterstykker. Der er altid noget at se. Et andet berømt landemærke er BFI IMAX teater.

Meget af dette område har en afslappet og ikke-kommerciel stemning, hvilket også omfatter butikkerne. Du kan tilbringe en eftermiddag i shopping-området Lower Marsh, hvor der er mange gode butikker – både små firmaer, kædebutikker og mærkevarebutikker.
Waterloo er indenfor nem rækkevidde af nogle af Londons mest populære landemærker. Hvis du vil have en weekend med kultur, så besøg det nærliggende Imperil War Museum eller Hayward Gallery. Børn vil elske London Aquarium. På en klar dag, bør du opleve London Eye, hvorfra der er en imponerende udsigt over hele byen.

Westminster

Westminster og Victoria er områder i City of Westminster i det centrale London. Det er nogle af de mest berømte områder i byen og de er meget populære blandt besøgende, der vil opleve Londons attraktioner. Hvis du vil have fantastiske ting at se og oplev under storbyferien, så finder du det i Westminster og Victoria. Her er mange af de allerstørst attraktioner i London, så som Westminster Abbey, Buckingham Palace, Big Ben og Houses of Parliament, samt meget mere.

Green Park er en smuk og fredelig park nær St James’s Park. Den er særligt skøn om sommeren og er populær blandt familier og enhver, der søger et grønt tilflugtssted i byen. Besøg Tate Britain, hvor du kan verdens størst samling af britisk kunst, og der er nærmest uendeligt mange andre museer, gallerier og teatre her. Hvis du rejser til Westminster med børnene, så vil de elske London Aquarium, London Zoo eller at se deres idoler i voks pådet berømte Madame Tussauds.

Transport i London

London Underground

Undergrundsbane, metro, subway. Kald den hvad du vil – kært barn har som bekendt mange navne. De lokale kalder den ”the tube”, og denne transportform er ikke uden grund meget populær i London. Det underjordiske transportnet er utrolig veludbygget, og det er enkelt og hurtigt at bevæge sig rundt i byen på denne måde.

”Mind the gap”. Denne sætning kommer man til at høre utallige gange hvis man benytter sig af Londons undergrundsbane. De tre ord er nærmest blevet synonym med London, og stammer helt enkelt fra højtalerstemmen, der venligt – og på klingende britisk – beder passagererne om at passe på, når de træder ind og ud af undergrundstogene.

Der er i alt 12 linjer i Londons undergrund, alle med hver sit navn og hver sin farve. Linjerne går på kryds og tværs i hele byen både i centrum og ud til yderområderne. Det er ofte den hurtigste og billigste måde at transportere sig på. Der er i alt 275 undergrundsstationer i London, hvoraf 63 ligger i indre by. Det betyder at der aldrig er langt til den nærmeste station. Undergrundstogende går cirka hver femte minut på alle linjerne mellem 5.30 og 0.30. Om søndagen er dette tidsrum dog lidt kortere, nemlig 7.30-23.00. Om natten er der længere tid mellem afgangene.

Den blå Piccadilly Line går regelmæssigt til Heathrow Lufthavn, men det er ikke muligt at komme til de øvrige lufthavne i London med undergrundsbanen.

Docklands Light Railway (DLR)

På kortet over undergrundslinjerne kan man også se linjerne for Docklands Light Railway (DLR). DLR er et andet offentligt transportmiddel som har andre skinner og andre linjer end undergrundsbanen. Men to systemer kompletterer hinanden og har fælles billetsystem.

Hvis man skal transportere sig rundt i London i nogle dages tid, kan det anbefales at købe et rabatkort, som lades op med kontanter. Rabatkortet kan bruges til busser, undergrundsbanen, DLR, sporvogne og visse togbaner, og det er den billigste måde at betale enkeltrejser på. Kortet kan købes på de fleste undergrundsstationer.

Taxa i London

Der kører mere end 20.000 autoriserede taxaer rundt i Londons gader. En del af dem er de sorte Black Cabs, som er holdt i autentisk engelsk stil. De gamle, charmerende London-taxaer er en smule anderledes designet end de fleste andre taxaer. For eksempel kan der kan være op til fem personer på bagsædet. Bagagen kan enten placeres i bagagerummet eller ved siden af førersædet, eftersom der ikke er noget passagersæde foran i bilen.

Taxaer kan enten prajes fra gaden eller bestilles via telefon. Hvis man er indlogeret på hotel, hostel eller lignende, kan man blot bede receptionisten om at bestille en vogn. Mange taxaer er handikaptilpassede og kan medtage kørestole. Prisen for køreturen regnes ud ved hjælp af taxameter og afhænger af tidspunktet på dagen, hastigheden og selvfølgelig afstanden som tilbagelægges. Med mindre andet er aftalt, betaler man ved endt køretur. Alle taxaer tager kontanter og langt de fleste tager kreditkort.

Der kører mange illegale taxaer rundt i London, og man bør selvfølgelig holde sig til de autoriserede selskaber. Der rapporteres regelmæssigt om, at chaufførerne af de illegale biler er indblandet i kriminalitet af mere eller mindre alvorlig karakter, og taxabrugere advares derfor imod at benytte dem.

Rejser til London, Storbritannien

Læs om og få inspiration til en tur til byen, tjek for de billigste fly og hoteller i London og Storbritannien.

Her kan du søge og sammenligne priser på rejser og hoteller. På siden finder du også rejsetilbud samt generel rejseinformation, guider, “godt at vide” og fakta om byen. Du finder også opdaterede aktuelle vejr- og vejrudsigter for byen.

Sightseeing og attraktioner

I nogle rejser er der inkluderet udflugter og oplevelser. Hvis du selv vil tage på ture og opleve attraktioner kan du hos vores partner se et meget stort udvalg af tilbud på oplevelser.

Hotel og lejlighed

Hvis du selv vil arrangere din rejse kan du se forslag til hoteller og lejligheder. Du kan sortere for eksempel efter popularitet, pris eller afstand til centrum. Du kan også se andre gæster bedømmelse af overnatnings stedet.

Kort og rutebeskrivelser

Her kan du se Google kort med forud indstillede informationer. Klik på pilen i kortet hvis du vil se rutebeskrivelser eller detaljeret kort med seværdigheder, restauranter og shopping.

Turistinformation

Turistinformation og turistkontorer kan hjælpe dig med tips til hvad du kan opleve, du kan også få gratis kort over byen og området.

 

Nationalt turistkontor hvor du kan hente gratis rejsevejledninger og tips til hvad du kan opleve

Storbritanniens turistkontor

#Touristboard Great Britain Tourism Authority Social media WEBSITE FACEBOOK TWITTER YOUTUBE FLICKR INSTAGRAM PINTEREST #UK #visitUK #iUK #touristinformation #touristoffice #touristboard

Nærmeste lufthavn

Find oplysninger om afstand, transport og transfer til og fra lufthavnen.

Lej transport

Hvis du skal rundt i byen og området er der mange muligheder for at leje biler, MC og cykler, her under kan du søge efter de bedste muligheder og se priser.

Lej bil

Se de bedste tilbud på at leje bil, Find den billigste leje bil

Lej MC og scooter

Se pris på leje af MC og scooter hos Bikesbooking

Lej cykler og elcykler

Se pris leje af cykel og elcykel hos Bikesbooking

Godt at vide

Hvordan er vejret ?

Se hvordan vejret er nu og vejrudsigt for den næste uge.

London
overcast clouds
15 ° C
16.2 °
12.9 °
71 %
2.6kmh
100 %
ons
25 °
tors
24 °
fre
28 °
lør
27 °
søn
29 °

+ Information

Her kan du finde ekstra bonus information om destinationen

Hvad syntes andre !

Hvad syntes andre om byen ?, Se andres bedømmelser og lav selv en bedømmelse og tilføj din gode eller dårlige rejseoplevelse.

Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel
Create your own review

Sociale medier

Kig med og deltag i diskussionen på vores sociale medier

Mest søgte hashtags på vores side:

#Hamburg #HamburgAirport #HamburgLufthavn #RejserFraTyskland #TyskeRejsebureauer

#London #iLondon #VisitLondon #England #VisitEngland #UnitedKingdom #VisitUnitedKingdom #TouristInformation #Sights #BestSights #Sightseeing #Vacation

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her